Nanoteknologi kan muligvis stoppe spredning af kræft

Nanoteknologi kan muligvis stoppe spredning af kræft

Et nyt studie har nu vist, at nanoteknologi kan være vejen frem til et revolutionerende behandlingstiltag, der måske kan helbrede kræft.

En af de faktorer der forringer prognosen ved en kræftdiagnose er spredning til andre organer. Spredning til andre organer bliver også kaldt metastasering. Forskerholdet bag det nye studie har kigget nærmere på nanoteknologi, der bruger ganske små materialer, som i bund og grund hæmmer kræftcellernes bevægelsesevne eller som forskerne selv siger: ”...brækker kræftcellernes ben, fordi hvis de ikke kan bevæge sig, så kan kræften ikke sprede sig”.

Ved en lokal tumor, der endnu ikke har nået at sprede sig, er chancerne for at blive helbredt større og dødeligheden lavere. Ved en metastaserende kræftsygdom er prognosen markant dårligere. Den nye behandlingsmetode, der virker lokalt, forhindrer at kræftcellerne kan sprede sig til andre organer. I og med at administrationen sker lokalt, er det en mildere behandlingsmulighed for kroppen, der kan anvendes over en længere tidsperiode, hvis det skulle være nødvendigt.

Cellerne bevæger sig generelt med små fødder, der også bliver kaldt filopodia. Forskellen mellem raske og kræftsyge celler er blandt andet, at sidstnævnte har udviklet langt flere fødder. Denne modifikation gør det muligt for cellerne at vandre til andre steder i kroppen, skulle omstændighederne for kræftcellernes overlevelse ikke være favorable.

Efter en række forsøg fandt forskerne ud af, at hvis man skød med lav-energi-laser på kræftcellerne, så kunne deres bevægelsesevne hæmmes fuldstændigt. Mekanismen bag ligger i en opvarmning og dermed smeltning af kræftcellernes ”fødder”, således de forhindres i at bevæge sig. ”Denne laserbehandling er hverken skadelig eller farlig for huden eller vævet omkring, og derfor kan behandlingsformen også anvendes flere gange for at opnå det bedste resultat”, forklarer Forskeren Ronhu Wu.

Ifølge the National Cancer Institute, er metastasering hovedårsagen for den høje dødelighed, der ses ved kræftsygdomme. Derudover kan metastaserede kræftceller være inaktive i mange år og efter flere år begynde at blive aktive igen. Nogle kræftformer udgør en stor udfordring, da spredning ofte sker i de nære vævsområder, og det gør behandlingen svær at målrette. Ved de metastaserende kræftformer er hovedmålet med behandlingen ofte at hæmme spredningen, men forhindringen af dette har indtil nu ikke været muligt. De organer der hyppigst bliver ramt af metastasering er knogler, lever og lunger.

Selvom forskningen stadig er i fuld gang har forskerholdet fundet lovende resultater, og man formoder, at denne behandlingsform kommer til at gavne patienter med hoved, -hals, - bryst og hudkræft ved at give lokale injektioner. Kræftformer der ligger dybere i kroppen formodes at kunne behandles med fiber- eller endoskopiske laserbehandlinger.

Kilder

1. Ali MRK, Wu Y, Tang Y, et al. Targeting cancer cell integrins using gold nanorods in photothermal therapy inhibits migration through affecting cytoskeletal proteins. PNAS . 2017
2. https://www.medicaldaily.com/future-cancer-treatment-may-slow-or-even-stop…
3. http://www.spilasers.com/industrial-fiber-lasers/how-fiber-lasers-work/
4. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11548901

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil