Hepatitis B; sygdom, smitte, symptomer og diagnose
Hepatitis B (HBV) er en udbredt virus, som inficerer menneskets leverceller og forårsager leverbetændelse - deraf kaldes sygdommen også ‘smitsom leverbetændelse’. Det er oftest voksne, som inficeres, hvorefter de kortvarigt bliver syge og derefter får det bedre. Dette er den akutte form for hepatitis B. Infektionen kan dog også forårsage kronisk hepatitis B, hvor leveren over en længere periode skades. Dette sygdomsforløb ses hyppigt hos børn, inficeret med virussen. Viraen spredes gennem kontakt med blod og kropsvæske mellem en rask og en inficeret person, dvs. gennem samleje, kontaminerede nåle, deling af barberblade eller tandbørster og tatoveringer. Derudover kan en fødende kvinde smitte sit barn under fødslen. Du smittes derimod ikke ved blot at kysse, kramme, nyse, hoste eller dele mad.
Hvis man inficeres med HBV, vil man ikke nødvendigvis bemærke det. Det er langt fra alle, som har symptomer, men hvis infektionen viser sig at være til stede, vil det ofte være med influenzalignende symptomer som træthed, mild feber, hovedpine, madlede, kvalme, opkast og mavepine. Derudover kan urinen blive mørk og huden blive gul, hvilket er to symptomer, der kendetegner leverlidelse. Hepatitis B er let at diagnosticere; det kræver blot en blodprøve hos lægen.
Behandling af HBV
Problemet er dog, at en kronisk infektion ikke er til at helbrede. Når først virussen har etableret sig i leveren, kan man kun behandle symptomerne på infektionen. Hepatitis B kan forårsage leverkræft, og ny indsigt i behandlingsmuligheder for kronisk HBV infektion er således særdeles ønskværdige.
Ny indsigt i HBV’s livscyklus kan bidrage til HBV behandling
En gruppe forskere fra universiteterne i York og Leeds har identificeret en bestemt genetisk kode i HBV’s arvemateriale, som gør den i stand til at beskytte viraen inde i cellen, mens den formerer sig til mange tusinde nye viruspartikler. Denne genetiske kode danner et stykke RNA, et signalmolekyle, som er nødvendigt for, at viraen kan danne sine proteiner samt kopiere og nyproducere dens arvemateriale, hvormed den skaber nye viruspartikler. Således bliver virussen infektiøs og spredes i kroppen og eventuelt til andre personer.
Forskerne mener, at nu hvor de kender til virussens metode til at opformere sig, kan de forstyrre disse RNA-molekyler, hvormed processen ophører og virussen vil dø. Forskerne er faktisk allerede i gang med at samarbejde med National Institute of Health i USA om at identificere potentielle præparater, som kan bryde kæden af reaktioner, der er nødvendige for virussens formering og dermed behandle patienter, inficeret med HBV.
En sådan behandling vil få stor betydning på verdensplan, hvor over 350 millioner mennesker er kronisk inficeret med HBV og har forøget risiko for at dø af leverbetændelse eller leverkræft.
Kilder:
1) http://www.webmd.com/hepatitis/hepb-guide/hepatitis-b-topic-overview#1
