Hos diabetikere kan blot et lille sår på hudens overflade skabe store problemer, fordi huden omkring såret ikke heler lige så godt og effektivt hos diabetikere som hos mennesker uden sygdommen. Nedsat evne til at hele er specielt et bekymrende problem i kroniske diabetiske fodsår, som fører til mere end 80.000 amputationer af nedre lemmer hvert år i USA. Selvom der findes måder at behandle kroniske sår på, så virker disse ikke på diabetikere.
Imidlertid har forskning udført af en medicinsk professor, G. King, fra Harvard Medical School, foreslået en potentielt mere effektiv behandling, der bruger fibroblastceller, som er en celletype, der findes i hudens bindevæv og er essentiel for hudens heling. Behandlingen udnytter patientens egne fibroblastceller, men i en modificeret form, således de producerer en mindre koncentration af proteinet kaldet protein kinase C delta(PKC-delta), hvilken forskerne mener er ansvarlig for den langsomme dannelse af blodkar i diabetiske sår. Indtil videre er de humane fibroblastceller kun testet i dyremodeller, hvor resultatet er positivt.
Forskerne bag dyreforsøgene observerede, at når fibroblastcellerne blev stimuleret af insulin, producerede celler fra diabetikere mindre VEGF (vaskulær endotel vækstfaktor) signaleringsprotein end de normale fibroblaster gjorde. VEGF er en central aktør i forøgelse af væksten af blodkarenes celler. Forskerne foreslog, at denne abnormitet var drevet af aktivering af PKC-delta.
Under et af eksperimenterne, modificerede forskerne nogle normale raske fibroblaster, så de producerede mere PKC-delta, og her viste cellerne at opføre sig som dem fra diabetikere. Og modsat, ved at nedsætte produktion af PKC-delta i diabetiske fibroblastceller opførte disse modificerede celler sig som normale.
Herefter forsøgte forskerne at transplantere disse modificerede diabetiske celler ind i såret på en mus med diabetes, og her viste såret sig at hele bedre end ved transplanterede ikke-modificerede diabetiske fibroblastceller. Mens undersøgelsen blev udført med celler fra patienter med type 1-diabetes, forventer forskerne lignende resultater for mennesker med type 2-diabetes. Dette skal nu forsøges på mennesker for at sikre det har samme gavnlige effekt som på mus, og forskerne har derfor taget kontakt til kiruger for at starte kliniske forsøg.
Hvis resultatet er positivt, kan vi begynde at personalisere sårbehandling af diabetikere, hvor deres egne celler udtages, modificeres til ikke-diabetiske celler og tilbageføres til det diabetiske sår hos samme patient. De transplanterede fibroblaster ville således ikke fungere ved af gro i såret men ved at producere flere nærende stoffer såsom VEGF protein og dermed sætte gang i væksten af blodkar. En yderligere positiv effekt observeret fra undersøgelserne er at fibroblastcellerne har vist sig at have en gavnlig effekt, selv hvis diabetespatienten ikke er i stand til at opretholde en stram regulering af sit blodsukker.
Kilde:
1. http://www.joslin.org/news/New-approach-may-aid-wound-healing-in-diabetes.html
