Hvis man lider af knoglemarvskræft, vil knoglemarven være infiltreret af ondartede celler; såkaldte plasmaceller. De kan nedsætte produktionen af specielt røde blodlegemer, som er de blodlegemer der transporterer ilt fra lungerne til hele kroppens væv.
Den nedsatte produktion af blodlegemer resulterer i blodmangel, som også er et af de mest kendetegnende symptomer ved knoglemarvskræft. Sygdommen resulterer ofte i udbrud af knogleskørhed, som patienterne derfor også skal behandles for sideløbende.
Gode resultater fra behandling med egne hvide blodlegemer
I 2017 blev en ny behandlingsform godkendt af FDA i USA, hvor patientens egne hvide blodlegemer udtages og sendes til et laboratorie i Leipzig. Her tilføres en virus, der kan genkende og angribe kræftceller.
Derefter bliver cellerne sendt retur til behandling af patienten igen. Inden da skal patienten have immundæmpende medicin, så patientens immunforsvar ikke dræber de nye hvide blodlegemer.
Behandlingen er startet i Danmark
I januar måned startede et canadisk forsøg med dansk deltagelse, hvor fokus er på kræftramte børn. Studiet skal skabe øget viden omkring effektiviteten af behandlingen med de hvide blodlegemer på flere forskellige børnekræftformer.
Det skal teste for bivirkninger, så de kan forebygges, og så vil der blive udviklet et laboratorie, så cellerne kan produceres og videreudvikles i Danmark.
Rigshospitalet vurderer i en artikel, de har skrevet om emnet, at man regner med, at det kan redde otte ud af ti patienter, hvor anden behandling ikke slår til. Det spirer håb for de patienter, der uden held har forsøgt sig med knoglemarvstransplantation, som i dag er sidste udvej i nogle tilfælde.
Kemoterapi skader både syge og raske celler
Unge mennesker har en solid knoglemarv, som efterhånden langsomt bliver svagere, jo ældre man bliver. Derfor spiller alderen ind, når der vælges behandlingsform. En af de etablerede behandlingsformer ved knoglemarvskræft er kemoterapi.
Kemoterapien kan ikke målrettes de syge celler, men rammer derimod også de raske celler. Derfor er det sjældent, at patienter over 70 år behandles på denne måde for knoglemarvskræft, da behandlingen er for toksisk. Patienter over 70 år vil derfor oftest blive behandlet ambulant med tabletter i en periode på 6-12 måneder.
Børnene får også stor gavn af den nye behandlingsform. I dag overlever fire ud af fem børn er kræftforløb, men halvdelen af de overlevende patienter må leve resten af deres liv med bivirkninger fra behandlingen. Den nye behandlingsform giver kortere sygdomsforløb, fordi den virker hurtigere, kombineret med at bivirkningerne er mindre. Behandlingen vil blive benyttet på flere forskellige kræfttyper og ikke kun knoglemarvskræft.
