Selvom sygdommen kaldes skrumpelever, er dette navn til dels misvisende, da leveren ofte vokser i størrelse på grund af øget arvæv. Dog svinder mængden af funktionelt væv ind, hvorfor det kaldes skrumpelever. Kronisk sygdom eller forgiftning skader levercellerne, som derefter erstattes af arvæv, da leverceller ikke besidder samme regenerationsevne, som f.eks. hudens celler gør. Arvævet blokerer leverens blodgennemstrømning, hvor omdannelse af de mange næringsstoffer, hormoner, lægemidler og naturlige giftstoffer i blodet forhindres. Derudover reduceres leverens produktion af proteiner og andre substanser. Da leveren er essentiel for menneskets overlevelse pga. dens mange essentielle funktioner, vil funktionsnedsættelse tydeligt kunne mærkes, og funktionsophør medfører døden.
Oftest skyldes skrumpelever i den vestlige verden et stort alkoholforbrug, hvor 50 % af de 1500 årlige tilfælde af skrumpelever i Danmark er forårsaget af alkohol. Hepatitis C (leverbetændelse), fedtlever og flere andre sygdomme kan også forårsage skrumpelever.
Symptomer på skrumpelever
Symptomerne tidligt i udviklingsforløbet er bl.a. nedsat energiniveau, almen utilpashed, muskelkramper i læggen, appetitløshed, kvalme og evt. opkast samt vægttab. Senere når tilstanden er yderligere forværret ses små røde pletter på huden især på overkrop og kinder, der ses gulfarvning af huden, kaldet gulsot, og hudkløe. Dertil kommer en øget tendens til blødninger og blå mærker pga. nedsat produktion af koagulationsfaktorer i leveren, som er proteiner, der sørger for at blodet kan størkne.
Der sker væskeophobning i bughulen, så maveomfanget øges og blodig opkast pga. udvidede blodkar omkring spiserøret. Hos kvinder ses menstruationsforstyrrelser, mens hos mænd ses impotens, skrumpede testikler og udvikling af brystvæv pga. hormonel ubalance. Derudover påvirkes centralnervesystemet, således at patienten selv eller pårørende bemærker adfærdsændringer, forvirring, irritation, nedsat hukommelse, rastløshed, rystende hænder og gangproblemer. Problemet med denne sygdom er, at dens skader er irreversible, dvs. kroppen kan ikke gendanne det levervæv, som den har mistet.
Behandling af skrumpelever
Der findes behandlingsmetoder, som kan stoppe eller forsinke videre sygdommens fremskreden og derved forsøge at minimere yderligere skade og reducere senkomplikationer. Ved alkoholmisbrug skal alkoholindtaget stoppes, mens ved hepatitis gives steroider eller antivirale lægemidler for at mindske skaderne af levercellerne. Derudover gives symptombehandling, såsom diuretika mod ødem mm. En levertransplantation kan være nødvendigt ved svære tilfælde, men denne form for behandling er ikke uden komplikationer og risici.
Siden der ikke findes noget godkendt middel mod skrumpelever forårsaget af alkoholmisbrug, har det ført til massiv forskning. I maj 2016 offentliggjorde et studie meget positive resultater. Det er ikke helt kendt, hvilke molekyler som præcis forårsager leverskaderne ved stort alkoholforbrug, men man ved at flere årsager spiller sammen.
Et kronisk alkoholmisbrug fører bl.a. til en øget fedtmetabolisme, hvilket øger niveauet af acrolin, som er et giftigt biprodukt. Kroppens celler besidder et endoplasmatisk retikulum (ER) som medvirker til proteindannelse. Stress af dette ER i leverceller menes at spille en væsentlig rolle for tab af funktionelle leverceller. Her menes acrolin især at være årsag til ER stress og desuden med mekanismer forbundet med programmeret celledød.
Forskerne observerede i forskellige forsøg at de kunne observere de samme forandringer, som ses ved alkoholmisbrug i leveren ved at påvirke celler i et laboratorium med acrolin. Dette indikerer, at det er acrolin, som er skyld i leverskaderne forårsaget af alkohol.
Et stof kaldet hydralazine kan beskytte mod alkohol-indiceret ER stress og leverskade både i laboratorieceller og i levende mus. Det er derfor muligt, at hydralazine eller en lignende hæmmere af acrolin kan blive et fremtidigt terapeutisk middel mod alkoholisk leversygdom som skrumpelever.
Kilde:
1. http://www.webmd.com/digestive-disorders/cirrhosis-liver http://www.cmghjournal.org/article/S2352-345X(16)30050-9/pdf
