Ny forskning: Stadigt færre rammes af demens

Ny forskning: Stadigt færre rammes af demens

Stik imod den udbredte opfattelse så er det færre og færre, som bliver demente, siger forskere. Mens nogle har advaret om faren for en demens-eksplosion med vidtrækkende følger for hele sundhedssektoren og samfundsøkonomien, så tyder ny forskning på, at det er stadigt færre, som bliver demente.

Demens er ikke så almindeligt i dag som for 20 år siden, siger Ingmar Skoog, som er professor i psykiatri ved Göteborgs universitet. Forskere har talt om en demenseksplosion med vidtrækkende virkninger for sundhedssektoren og samfundsøkonomien, men nu viser forskning, at det nok ikke vil blive så slemt som frygtet.

Undersøgelserne bygger på fem større epidemiologiske undersøgelser fra Sverige, Holland, Storbritannien og Spanien. "Selv om befolkningen er blevet ældre, så er antallet af demenspatienter det samme", siger professor Carol Brayne om tallene for Storbritannien til BBC. Det samme pointeres af en svensk forsker. "Når man ser, at andelen af demente bliver procentvis mindre, så betyder det, at noget i samfundet har medført det. Det har intet med generne at gøre. Det lærer os, at vi kan gøre meget for at forbygge demens", siger Ingmar Skoog, som har deltaget i forskningen. Årsagen til faldet menes at være forårsaget af en sundere livsstil, sundere kost, mere motion og bedre uddannelse. Samtidig er behandling af hjerte- og kredsløbssygdomme blevet forbedret.
 
"Nu kan man faktisk se, at forebyggelse kan have kolossal betydning, og hvis der gøres en indsats for at mindske antallet af ramte, så kan det få enorm betydning for samfundsøkonomien", siger Skoog, som dog understreger, at den fremtidige demensbehandling udgør en stor udfordring for samfundet. 
 
Kilde:
 
1. Ritzau - d.22. august 2015 - 9:55   

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil