Ny kur mod slidgigt

Ny kur mod slidgigt

Der findes endnu ingen kur mod slidgigt. Medicinsk behandling af tilstanden er begrænset til smertelindring, og i fremskredne stadier er kirurgi den eneste løsning. Noget helt nyt er, at forskere har fundet nyt håb for en fremtidig kurativ behandling – det betyder, at medicinen ikke bare reducerer smerter, men også behandler bruskskader.

Slidgigt er en gigtsygdom, hvor brusk og væv omkring leddene langsomt ødelægges. Derimod er knogleskørhed en tilstand, hvor knoglerne let brækker, fordi kroppens balance mellem nedbrydning og opbygning af knoglevæv er forskudt, så der er mere nedbrydning. Knoglerne bliver derfor meget sårbare. Bifosfonater, en klasse af lægemidler som benyttes til behandling af knogleskørhed, hæmmer de celler som nedbryder knoglerne. Flere forskere har en teori om, at bifosfonaterne muligvis kan virke på en lignende måde hos patienter med slidgigt ved at hæmme disse nedbrydende celler i knoglen under brusken i de påvirkede led. Der er dog stadig mange ubesvarede spørgsmål.
 

Smertelindring af slidgigt

I 2015 blev et italiensk studie publiceret, hvor bifosfonaterne blev testet på patienter med slidgigt i knæet. Efter fem uger på dette lægemiddel kunne forskerne observere betydelig forbedring på flere punkter – blandt andet lavere smerteniveau, bedre selvrapporteret sværhedsgrad af sygdommen og reduceret behov for smertestillende medicin.

Tidligere studier af bifosfonaterne har været tvetydige. Ud af 13 studier udført før 2013 havde 8 studier observeret en forbedring i forhold til patienternes smerteniveau, mens to af studierne viste større forbedring hos de på placebo. Forskerne måtte derfor konkludere, at belægget for at bruge bifosfonaterne til behandling for smerterne ved slidgigt var begrænsede. Dog var der flere forskelle mellem de 13 studier blandt andet vedrørende varighed af behandlingen, hvor stor dosis forsøgspersonerne fik, hvordan det blev administreret samt mangel på data for virkning på længere sigt. Forskerne konkluderede derfor, at der skal mere forskning til for at afgøre, hvilke patienter der har gavn af behandlingen.
 

Mere end bare smertelindring

Udover bifosfonaternes virkning på smerte som følge af slidgigt har forskere også undersøgt effekten på bruskskader. Forskere har vurderet ledhuleforsnævring, som er et tegn på progression af slidgigten og knoglemarvslæsioner, hvilke er to målepunkter, som er forudsigende for en hurtigere udvikling i sygdomsforløbet. Det viste sig netop i 2013, at efter behandling der varede i 2-3 år, var både smerter reduceret og ledhuleforsnævringen mindre. Men måske kom de mest lovende nyheder i 2013 fra et belgisk studie, hvor et lægemiddel mod knogleskørhed kaldet strontium ranelate, som både inaktiverer de knoglenedbrydende celler – ligesom bifosfonaterne – og yderligere aktiverer de knogleopbyggende celler.

De undersøgte patienter med slidgigt i knæene over 3 år, hvor de målte reduceret ledskader og kunne samtidig reducere smerte og forbedre den fysiske funktion. Dette studie foreslår derfor, at lægemidler mod knogleskørhed til patienter med slidgigt kan spille en betydelig rolle i behandlingen, men yderligere undersøgelser er nødvendige for at bestemme, hvilken rolle det kunne blive. Der er altså flere tegn, der tyder på, at slidgigtpatienter i fremtiden ikke blot vil modtage smertelindrende medicin, men også noget som kan reducere ledskaden.

 

Kilder:

1. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3791090/
2. http://blog.arthritis.org/osteoarthritis/new-osteoarthritis-treatments/_ga=1.114526914.472790561.1460910427 

Kilder

1. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3791090/
2. http://blog.arthritis.org/osteoarthritis/new-osteoarthritis-treatments/_ga…

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil