For mange år siden troede vi at smertesystemet var et fastlåst system - ligesom en gammel telefoncentral - men vi ved i dag, at smertesystemet kan undergå forandringer. Smertesystemet ændrer sin tilstand over tid, hvis man har smerter, forklarer forskningschef, professor Lars Arendt-Nielsen, Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet. Sammen med sine kolleger har han gennem en årrække arbejdet med at udvikle en helt ny metode til at måle smerter på. Metoden har blandt andet været medvirkende årsag til, at de danske forskere har fundet frem til, at kroniske smertepatienter føler mere smerte end mennesker uden de kroniske smerter. Har man en lokal smerte - eksempelvis ondt i ryggen, armen, knæet eller lignende, og hvis smerten er vedvarende over flere måneder, så begynder smertesystemet at udvikle en slags allergi over for smerterne. Det vil sige, at patienterne oplever, at smertepåvirkningen opfattes stærkere og stærkere.
Lars Arendt-Nielsen er sammen med sine medarbejdere på Aalborg Universitets Center for Sanse-Motorisk Interaktion blandt verdens førende inden for forskning i smerter, og netop dét, at de nu har fundet en metode, som kan måle smerter, gør dem ganske unikke på verdensplan. Smerte er en meget kompleks størrelse med mange forskellige mekanismer: Tænk blot på, hvis man brænder sin finger - først oplever man en stikkende smerte og lidt efter en brændende smerte - bare dét forklarer, at der er forskellige nervebaner, der leder hen til forskellige aspekter af smerten.
Sådan måles det
Den nye metode går ud på at sætte tal på smerten. Hvis en prøveperson med kroniske smerter påføres et tryk, så viser det sig ved, at der ikke skal så meget tryk til for at udløse en smerte. Man kortlægger smerten som et slags temperatur-vejrkort, hvor rød er meget følsom over for smerte og blå er mindre følsom. På den måde bliver forskerne i stand til at måle og kortlægge, hvor meget tryk, de kan påføre, før det gør ondt på patienten, og hvor patienten er mest følsom over for smerte. Når smerten står på over en sum tid bliver flere og flere områder således røde, hvilket vil sige, at smerten samt smerteoverfølsomheden spredes.
“Med den nye metode, er vi nu i stand til at sætte tal på smerten og finde en forklaring på, hvorfor en lokal akut smerte hos nogle patienter kan brede sig og blive til en kronisk smerte. Vi har også fundet frem til, at hjernens evne til at hæmme smerter er forskellig. Vi ved, at de, der har en dårlig evne til at hæmme smerterne, udvikler flere kroniske smerter efter operation. Vi ved også nu, at kroniske smertepatienter har en meget dårlig smertehæmning,” forklarer Lars Arendt-Nielsen.
“Hjernen har så at sige en speeder og en bremse, som hæmmer og forstærker smerten, og desværre går den balance i stykker hos nogle mennesker og specielt hos mennesker med kroniske smerter. Denne funktion er således afgørende for, om man kan holde smerterne under kontrol.”
Fra akut smerte til kronisk smerte
Således har man nu en forklaring på, hvorfor en lokal, akut smerte hos nogle patienter kan brede sig og blive til en kronisk smerte. "Hvorfor nogle udvikler kroniske smerter og andre ikke gør, kan man endnu ikke svare på. Men vi ved i dag, at genetiske, sociale og psykologiske faktorer også er vigtige i den sammenhæng", forklarer Lars Arendt-Nielsen, og peger på, at den nye forskning også bliver vigtig for udvikling af nye smertestillende midler for kroniske smertepatienter. Netop her er man langt fremme, fordi man på et tidligt tidspunkt kan sige om et lægemiddel under udvikling vil være effektivt over for smerter.
"Tidligere mente man, at smerter kun kunne behandles ved at dæmpe dem med eksempelvis morfin. I dag ved vi, at det også er vigtigt at angribe de stoffer i centralnervesystemet, som medvirker til, at nervesystemet går i selvsving. Derfor anvender man i dag stoffer, der eksempelvis også virker mod depression og epilepsi, i kampen mod kroniske smerter", nævner professoren også.
Man bruger altså stoffer, der ikke specifikt er udviklet til smertebehandling, men til andre lidelser. Med den viden vi har i dag har fået, i kraft af de nye målemetoder, ligger der et kæmpe gennembrud i, at få udviklet nye stoffer specifikt til smertebehandling. Et område hvor der i fremtiden virkelig vil ske noget stort, forklarer Lars Arendt-Nielsen og henviser til udviklingen inden for de biologiske smertelægemidler.
"Inden for biologiske smertelægemidler er der forskningsmæssigt sket meget de seneste år. Allerede nu foreligger de første studier omkring biologiske stoffer til smertebehandling, og dét, vi har håbet på, er, at de nye type stoffer påvirker smertens udvikling og måske årsagen. Det vil helt klart være en revolution på området - ligesom behandlingen af leddegigt blev markant forbedret, da de biologiske midler kom. For med de stoffer vil vi kunne få dét, som får smerten til at opstå, under kontrol - og dermed er den onde cirkel brudt. Den onde cirkel, hvor systemet er gået i selvsving". Lars Arendt-Nielsen skønner, at der er omkring 800.000 danskere, der døjer med kroniske smerter.
Kilder:
