Hvad er galdesten?
Galdesten er en hyppig sygdom hos voksne, idet galdesten ses hos 5-10 % af den danske befolkning, hvor kvinder rammes 2-3 gange hyppigere end mænd. Andelen af ældre med galdesten er hele 33 %. Mange mennesker har galdesten uden at have symptomer på det. Der er kun symptomer i de tilfælde, hvor stenene sætter sig fast i galdegangene og blokerer for galdens afløb til tyndtarmen. Dette ses hos ca. 20 % af tilfældene. Symptomerne kommer ofte i anfald, typisk efter et måltid, og de varer typisk nogle timer. Symptomerne er stærke smerter under højre ribbenskurvatur, der stråler bagud til ryggen eller op til skulderen, kvalme og opkast, samt rastløshed forårsaget af smerten. Derudover oplever nogle patienter med galdesten gulfarvning af deres hud og øjne (gulsot), kitfarvet afføring og mørk urin.
Galdesten er associeret med visse komplikationer, som f.eks. infektion af galdeblæren eller akut bugspytkirtelbetændelse, hvilket er mere alvorlige tilstande. Behandling er derfor vigtig.
I dag behandles galdesten hyppigst ved en kikkertoperation, mens smerterne lindres med smertestillende lægemidler. Man kan godt leve uden sin galdeblære, da galden produceres i leveren. I denne situation vil galden tømmes løbende i tarmen og ikke blot i forbindelse med måltider.
80 % af patienter med galdesten har sten, der består af kolesterol og calciumsalte. Galdesten opstår pga. ubalance i galdens sammensætning, hvilket f.eks. kan skyldes øget indtag af fedt. Her stiger koncentrationen af kolesterol, så der udfældes kolesterolkrystaller. Det er disse krystaller, der vokser til større sten, og som i sidste ende kan blokere galdegangene og give stærke smerter.
Ny medicinsk behandling testet på mus
Forskere har nu undersøgt virkningen af en bestemt receptor, som bl.a. findes i cellerne i galdeblæren og leveren. Denne receptor er placeret i cellernes kerne, og den kan op- og nedregulere cellernes dannelse af visse proteiner, som er afgørende for deres metabolisme. Receptoren kaldes Constitutive Androstane Receptor (CAR) og spiller især en vigtig rolle for mængden af fedtsyrer og kolesterol i galden.
Forskerne har fundet et stof, der kan stimulere denne receptor. Dette stof har de undersøgt på mus, hvoraf halvdelen modtog stoffet, og den anden halvdel ikke gjorde. Musene blev fodret med enten almindelig musefoder eller med en fedtrig kost, som stimulerer dannelse af galdesten.
Efter 2 uger, hvor musene ugentligt fik indsprøjtet væske enten med eller uden CAR-aktiverende stof, kunne forskerne vise lovende resultater for en ny og alternativ måde at forebygge og behandle galdesten. De viste nemlig, at 97,7 % af de mus på fedtrig kost uden aktivering af CAR udviklede galdesten sammenlignet med 33,3 % af de mus behandlet med CAR-aktiverende stof. De mus, som ikke modtog behandling, havde en galdeblære fyldt med galdesten bestående af kolesterolkrystaller og galdeblærens væg var præget af betændelse. De mus, der blev givet behandlingen, havde derimod en transparent galdevæske uden kolesterolkrystaller og ingen tegn på betændelse i galdeblærens væg. Andre fordele ved behandlingen var, at musene viste en øget omdannelse af kolesterol til galdesalte og øget re-absorbering af galdesalte i tarmen.
Idet galdesten er en hyppig sygdom, som er associeret med en energirig kost, type 2 diabetes og fedme, vil en metode til at forebygge eller behandle sygdommen være særlig ønskværdig. Forskerne antyder, at hvis samme effekt kan påvises på mennesker, vil de muligvis være i stand til at lave en pille eller en indsprøjtning, som kan forebygge og behandle galdesten, hvilket vil være meget relevant for høj-risiko patienter. Derudover vil sygehusene spare penge, idet antallet af operationer vil falde, og færre patienter vil udsættes for den risiko, der følger en operation.
