Der forskes meget i sygdommen skizofreni. Det er en psykisk lidelse, som involverer forstyrrelser i tænkning, tolkning af sanseindtryk og følelseslivet. Det er en udviklingsforstyrrelse, som vi stadig ikke helt kender årsagen til. Vi ved dog, at arv og miljø spiller sammen om en fejludvikling i hjernen. Et nyt studie har undersøgt bestemte celler i hjernen i håb om at finde en årsag til, hvorfor nogle mennesker udvikler skizofreni, mens andre ikke gør.
Defekte støtteceller kan resultere i skizofreni
De bestemte celler, som studiet undersøgte, kaldes gliaceller, og de fungerer som en slags støttecelle for vores nerveceller. De hjælper til at holde nervecellerne på plads, sikrer ilt og næring til nervecellerne, isolerer nervecellerne fra hinanden, destruerer skadelige fremmedlegemer, og fjerner de nerveceller, som med tiden dør. De har således en vigtig funktion, idet de opretholder hjernens funktion gennem hele livet ved at støtte og beskytte nervecellerne i centralnervesystemet, der er placeret i hjernen.
En særlig vigtig funktion hos gliacellerne er deres evne til at danne et beskyttende lag af fedt, kaldet myelin, omkring nervecellens lange ‘udløber’. Det er gennem denne lange udløber, at nervecellens signal løber. Myelin-laget gør nervecellerne i stand til at sende et signal hurtigere til den næste nervecelle i hjernen. Hvis en gliacelle indeholder fejl i sit genetiske materiale, kaldet DNA, kan det medføre en nedsat produktion af myelin. Mangel på myelin resulterer i en fejlagtig udvikling af det neurale netværk, som findes i hjernen. Det er et netværk, hvor der sendes signaler mellem nerveceller fra forskellige hjerneområder. Dette har vist sig at være en meget vigtig årsag til udvikling af skizofreni. Denne viden kommer fra det nye studie, som bl.a. er udført af forskere fra Københavns Universitet.
Mus med humane gliaceller
Studiets resultater tyder på, at defekte gliaceller, der således mangler evnen til at udføre deres job korrekt, er en primær årsag til udvikling af skizofreni. Denne konklusion bygger på undersøgelser af mus. Først tog forskerne hudceller fra individer, der havde udviklet skizofreni i en meget tidlig alder. De fik disse celler til at danne stamceller. En stamcelle er en type celle, som kan dele sig og danne alle typer celler i kroppen, heriblandt gliaceller. Forstadiet til gliaceller blev ført ind i hjernen på små nyfødte mus, og udviklede sig til gliaceller. De udkonkurrerede derefter musens egne gliaceller. Hjernen i disse mus bestod således af nerveceller fra mus og gliaceller fra mennesker med tidlig udviklet skizofreni.
Forskerne kunne se, at disse gliaceller ikke fungerede korrekt. Cellernes udvikling var forsinket, og deres evne til at producere myelin var stærkt reduceret, så produktionen var for lav. Dette resulterede i en forstyrret ledning af signaler i nervecellerne. Forskerne kunne altså vise at gliaceller hos skizofrene er defekte på det område, der er ansvarlig for myelinproduktion. Nedsat myelin har tidligere vist sig at være forbundet med skizofreni.
Mus med skizofren adfærd
Forskerne prøvede at udsætte deres forsøgsmus for en række tests, der undersøgte musenes adfærdsmønstre. Her kunne de observere, at de mus, der havde humane gliaceller fra mennesker med skizofreni, var mere frygtsomme, angstfulde, asociale og havde en række kognitive mangler sammenlignet med mus, der havde fået overført humane gliaceller fra raske mennesker.
Årsagen til skizofrene har defekte gliaceller
Derudover fandt forskerne også en række genetiske defekter hos disse mus, som kunne være en del af forklaringen på, hvorfor gliacellerne ikke kunne producere tilstrækkeligt myelin. Disse genetiske defekter påvirkede bl.a. gliacellernes ‘kalium-pumper’ - små transportere i cellen, som kan sende kalium ind og ud af cellen. Defekte kaliumpumper har stor betydning for cellernes funktioner, og de kan derfor gøre cellerne ud af stand til at producere myelin.
Studiet danner grundlag for bedre behandlingstilbud
Forskerne bag studiet giver udtryk for, at disse resultater kan medvirke til, at forskere nu har et bedre grundlag for at udvikle nye behandlingstilbud til patienter med denne sygdom. Idet skizofreni er unik for mennesker, har forskere været begrænsede i forhold til at kunne undersøge sygdommen, men med disse mus kan forskere accelerere processen, hvad angår tests af nye præparater og behandlingstilbud til skizofreni.
Der findes forskellige typer af stoffer, som er godkendt til medicinsk brug, og som virker på de celledefekter, der ses hos gliacellerne fra skizofrene mennesker. Forskerne er nu i gang med at teste disse stoffer, da de potentielt kan være kandidater til behandling af skizofreni. Disse stoffer virker bl.a. på den defekte kaliumpumpe. Stofferne testes nu på mus, for at se om de kan danne funktionelle kaliumpumper og forebygge udvikling af skizofreni. Alternativt overvejer forskerne at erstatte defekte gliaceller med raske gliaceller, og således forebygge udvikling af sygdommen.
Forskningsresultaterne giver på denne måde håb for nye behandlingsmuligheder til patienterne, hvilket er et skridt i den rigtige retning. Der er nemlig mange patienter, som med nuværende behandlingsmuligheder enten sparsomt eller slet ikke har gavn af deres medicinske behandling.
Kilder:
