Nyt mirakelmiddel mod psoriasis

Nyt mirakelmiddel mod psoriasis

Psoriasis er en arvelig, kronisk hudsygdom, der er karakteriseret ved røde, skællende pletter af kløende udslæt og tør, fortykket hud oftest på albuer og knæ, i hårbunden og sommetider mere spredt til andre steder på kroppen.

Sygdommen smitter ikke og optræder sjældent med alvorlige komplikationer. Sygdommen findes hos 2-3 % af befolkningen og debuterer hyppigt i alderen 15-30 år. Hvad der udløser denne reaktion er endnu ukendt, men i dag ved vi, at det kan udløses af psykiske belastninger som stress, infektioner, alkohol, brug af nogle medicinske præparater og læsioner af huden.

Grunden til at huden danner et skællag på overfladen er, at hudens celler deler sig 6 gange hurtigere hos psoriasispatienter i forhold til normal hud. Dermed når de enkelte celler i hudens forskellige lag ikke at modnes og danne den bløde, glatte overflade, som ellers optræder ved normal regenerationshastighed. I forbindelse med hudcellernes hurtige celledeling udvides også hudens blodkar, og derfor er pletterne med skæl ofte rødlige og irriterede. Den nuværende behandling af psoriasis varierer meget lige fra specielle cremer og shampoo til injektioner, UV-behandling og medicin. Et nyere studie fra Manchester University har undersøgt et nyt lægemiddels virkning på 2500 psoriasis-patienter og fandt en betydelig forbedring hos 90 % af patienterne. Hos hele 40 % var alle røde, skællede pletter og udslæt forsvundet efter blot 12 uger. Halvdelen af forsøgsdeltagerne modtog lægemidlet Ixekizumab, mens den anden halvdel enten modtog placebo, dvs. ikke-virksomme stoffer, eller etanercept, som i dag bruges mod psoriasis.

Omkring halvdelen af patienterne på Ixekizumab viste forbedringer allerede efter 4 uger og op mod 71 % viste store forbedringer i symptomer. De synlige karakteristika forårsaget af psoriasis er ikke blot fysisk irriterende men har også negativ betydning for patientens selvtillid og selvfølelse. Forskerne bag studiet beskriver udover de fysiske forbedring også en psykisk forbedring, idet patienterne på Ixekizumab også tilkendegav en større livskvalitet, idet de følte sig mere selvsikre og færre daglige komplikationer som kløe – langt mindre end hvad patienterne i de andre behandlingsgrupper oplevede.

Forsøgets lægemiddel, Ixekizumab, er et klonet antistof, som neutraliserer de inflammatoriske virkninger af interleukin 17A, hvilket er et protein i huden, som bærer signaler til celler. Dette særlige protein er i stigende grad blevet anerkendt som en af årsagerne til psoriasis, idet det er med til at udløse det inflammatoriske respons, som forårsager dannelse af de røde, skællede pletter. I marts 2016 blev lægemidlet godkendt af FDA til patienter med moderat til svær psoriasis. FDA er U.S. Food and Drug Administration, og de beskytter folkesundheden ved at sikre sikkerheden, effektiviteten og tryghed af humane og veterinære lægemidler, vacciner og andre biologiske produkter til human brug og medicinsk udstyr. De advarer dog om, at det kan give forringet evne til at bekæmpe infektioner, da midlet påvirker immunforsvaret.

 

Kilder:

1. https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hud/sygdomme/psoriasis/psoriasis-oversigt/
2. http://www.telegraph.co.uk/news/health/11665059/New-drug-hailed-miracle-for-psoriasis-sufferers.html
3. http://www.fda.gov/NewsEvents/Newsroom/PressAnnouncements/ucm491872.htm

Kilder

1. https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hud/sygdomme/psoriasis/psorias…
2. http://www.telegraph.co.uk/news/health/11665059/New-drug-hailed-miracle-fo…
3. http://www.fda.gov/NewsEvents/Newsroom/PressAnnouncements/ucm491872.htm

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil