Øget risiko for hjernetumorer hos højtuddannede

Øget risiko for hjernetumorer hos højtuddannede

Mennesker med højere uddannelsesniveau kan være mere tilbøjelige til at udvikle visse former for hjernetumorer, viser en ny undersøgelse fra Sverige.

Forskerne bag studiet observerede, at kvinder, der gennemførte minimum tre år på universitetet var 23 % mere tilbøjelige til at udvikle en form for ondartet hjernetumor, kaldet gliom, sammenlignet med kvinder, der højest afsluttede den 9-årige obligatoriske uddannelse og ikke startede på universitet. Og hos mænd, der gennemførte minimum tre år af universitet, var risikoen for at udvikle den samme type tumor øget med 19%, sammenlignet med mænd, der ikke tog en universitetsuddannelse. Selvom årsagssammenhængen ikke er helt klar, kan associationen mellem hjernetumor og videregående uddannelse skyldes, at højtuddannede mennesker kan være mere opmærksom på symptomer og søge lægehjælp tidligere. Derfor er de mere tilbøjelige til at blive diagnosticeret, ifølge Amal Khanolkar, ansat ved Institut for Child Health ved University College London og medforfatter af den svenske undersøgelse.

I undersøgelsen analyserede forskerne på data fra mere end 4,3 millioner mennesker i Sverige, som var en del af det svenske folkeregister. Forskerne fulgte populationen i 17 år, begyndende i 1993 for at se, om de udviklede hjernetumorer i løbet af denne tid. De indsamlede oplysninger om populationens uddannelsesniveau, indkomst, civilstand og erhverv. I løbet af 17 års undersøgelse udviklede 5.735 mænd og 7.101 kvinder hjernetumorer.

Udover forskellene mellem udvikling af hjernetumor og uddannelsesniveau, fandt forskerne også en association mellem hjernetumor og indkomst. Mænd, der havde højere indkomst, var 14 % mere tilbøjelige til at udvikle en ondartet hjernetumor i undersøgelsesperioden sammenlignet med mænd med lavere indkomst. Den samme association blev dog ikke observeret hos kvinderne i undersøgelsen. Til gengæld viste den, at udvikling af godartede hjernesvulster (meningeom) var forhøjet med 16 % hos kvinder med universitetsuddannelse i forhold de kvinder uden.  

De nye resultater er i tråd med tidligere forskning, som også har fundet en sammenhæng mellem en øget risiko for visse hjernesvulster og højere socioøkonomisk status. Det er dog vigtigt at huske på, at studierne blot viser en association mellem visse typer af hjernetumorer og uddannelsesniveauer og ikke en årsagssammenhæng. Dvs. årsagen til forskellene i risici ikke er kendt, men det er måske de forskellige livsstilsfaktorer, som kendetegner de forskellige grupper mennesker, som kan være medvirkende til de nævnte sammenhænge, men dette er ikke noget, som ligger klart.  

 

Kilde:

1. http://www.livescience.com/55131-brain-tumors-linked-to-education-level.html

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil