Afbud til sociale arrangementer, tøjskift og kolde brusebade flere gange om dagen i de varme perioder er nogle af konsekvenserne for de mange mennesker, der lider af hyperhidrose. Den øgede svedproduktion kan gøre socialt samvær ubehageligt på grund af frygten for at virke uhygiejnisk.
Noget så simpelt som et håndtryk kan være en stor mental udfordring, hvis man har kronisk svedige håndflader. Det fortæller flere af de patienter, der har åbnet op omkring deres liv med hyperhidrose.
Hyperhidrose er en kronisk diagnose, som patienter der har øget og uregelmæssig svedproduktion stilles.
Hyperhidroseforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Sundhed.dk vurderer, at 3-5 procent af befolkningen i Danmark lider af hyperhidrose, men politikkerne indrømmer, at der ikke er politisk fokus på sygdommen.
Sundhedsudvalget har aldrig drøftet hyperhidrose
Vi tog kontakt til sundhedsordførerne i Folketinget i håbet om at blive klogere på, hvad politikerne vil lave af tiltag, der skal bedre levevilkårene for de mange patienter med hyperhidrose.
Det lykkedes dog ikke at få fat i en politiker, der overhovedet kendte til sygdommen på forhånd. Det skyldes, at ingen har prikket politikerne på skulderen og fortalt om de store udfordringer, mange borgere har med sygdommen. Det siger Liselott Blixt, der er formand for Sundhedsudvalget i Folketinget og sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.
”Jeg har aldrig hørt om sygdommen før. Jeg får som sundhedsordfører daglige henvendelser fra folk, der lider af forskellige diagnoser, og jeg har lært mange diagnoser at kende i løbet af de mange år, jeg har været i Sundhedsudvalget. Jeg har aldrig haft besøg af en, der ville fortælle om hyperhidrose,” siger Liselott Blixt.
Det bakkes op af Jane Heitmann, der er sundhedsordfører for statsministerpartiet Venstre, der heller aldrig har hørt om sygdommen før.
Perfekthedskultur kan være årsagen til manglende opråb
Jane Heitmann kan godt forstå udfordringerne med at råbe op om, at man har en svedsygdom.
”Vi lever i en ekstremt kropsfikseret perfekthedskultur, hvor alt omkring vores krop skal være perfekt. Derfor kan jeg sagtens forstå, hvis man føler, det er tabu at fortælle om mørke plamager under armene og sved ned ad ryggen,” siger Jane Heitmann.
Liselott Blixt er dog ikke enig i, at svedproblemer som udgangspunkt behøver være tabu.
”Jeg er en kvinde på 54 år, så kvinderne i min alder taler meget om at svede, for det kommer naturligt med overgangsalderen. Der kan jeg ikke se, det skulle være det helt store problem, at man har svedtendenser. Jeg synes faktisk, vi taler meget om det,” erklærer Liselott Blixt.
Politikerne er klar, men savner forening fra patienterne
I 2015 blev Hyperhidroseforeningen oprettet med netop det formål at øge kendskabet til sygdommen. Af ukendte årsager blev foreningen dog allerede i 2017 sat i bero, og det har derfor ikke været muligt at få en kommentar fra nogle af initiativtagerne.
Det er ærgerligt, mener de to sundhedsordførere.
”De, der har sygdommen, hjælper og støtter hinanden. Når de er forenet, kan de banke på dørene hos politikere og bede om hjælp. Det er det, der skal til. Jeg kan ikke som politiker tage sygdomme op, jeg ikke ved, hvad drejer sig om. Hvis ingen fortæller os om udfordringerne, så kan vi ikke vide, hvad vi skal gøre,” fastslår Liselott Blixt.
”Vi kan se fra andre sygdomme, at patientforeningerne gør en stor forskel. De gør et enormt arbejde, for at fortælle om det liv patienterne har med svære diagnoser,” fortæller Jane Heitmann.
Efter at være blevet gjort opmærksom på sygdommen, åbner sundhedsordføreren for Venstre op for politisk handling.
”Det er vigtigt vi taler om det – også politisk. Vi har i psykiatrien tidligere kørt oplysningskampagner med væsentlig succes. Jeg vil drøfte med mine kollegaer, hvilke redskaber vi kan bruge, og om der skal sættes nogle initiativer i gang omkring hyperhidrose,” siger Jane Heitmann.
