Hvad er årsagen til skizofreni?
Årsagen til skizofreni er mere eller mindre ukendt. I dag kender man dog til nogle forskellige forhold, som øger risikoen for at udvikle skizofreni. Man ved bl.a., at det er arv og miljø, som sammen kan afgøre, om man udvikler skizofreni eller ej. Arvelighed er tæt forbundet med sygdommen, idet risikoen for at udvikle skizofreni er ca. 10 %, hvis man har én forælder med skizofreni, sammenlignet med 1 % risiko hos baggrundsbefolkningen. Hvis begge forældre eller ens enæggede tvilling lider af sygdommen, er risikoen 40-50 %. Det er desværre ikke så enkelt, at det bare er et enkelt gen, der bestemmer, om man udvikler sygdommen eller ej – det er tværtimod mange forskellige gener, som hver især bidrager til at øge risikoen for at udvikle skizofreni. Generne kaldes sårbarhedsgener, fordi de også øger risikoen for andre mentale sygdomme, såsom maniodepressive sygdomme.
Det er, som nævnt, ikke kun genetikken, der bestemmer om man udvikler skizofreni, hvilket bl.a. ses tydeligt, idet én enægget tvilling godt kan udvikle skizofreni, uden at den anden tvilling gør, på trods af at deres arvemateriale er helt ens. Her er det miljøforhold, som afgør, om ens arveanlæg kommer til udtryk. Vi kender hverken alle gener eller alle miljøfaktorer, som spiller en rolle for udvikling af sygdommen. Blandt de miljøfaktorer, som man kender, er komplikationer under graviditet og fødsel, infektioner under graviditet, alder på ens forældre, om man har røget hash inden det 15. år, og om man lever i byen eller på landet.
Overskud af methionin fører til forstyrrelser i hjernens udvikling på fostre
Et nyt studie, publiceret i august 2017, har belyst en ny faktor, der muligvis spiller en vigtig rolle for, hvor stor risikoen er for at udvikle skizofreni. De har fundet, at en øget koncentration af en bestemt aminosyre hos gravide mus er forbundet med en øget risiko for, at afkommet udvikler skizofreni. Denne erfaring håber forskerne kan bidrage til nyt håb for udvikling af mere effektive behandlingstilbud og bedre forebyggende tiltag.
Den aminosyre, som forskerne undersøgte, hedder methionin. Det er en essentiel aminosyre, som kroppen ikke selv kan producere, men som skal tilføres via føden. Den er nødvendig for methylering af DNA; en proces, der er afgørende for, hvordan ens gener kommer til udtryk. Da skizofreni er en sygdom, som skyldes udviklingsforstyrrelser, genetiske fejl og epigenetiske forandringer, og methylering af DNA er involveret i alle 3 processer, virker det meget sandsynligt at øget methionin kan påvirke risikoen for at udvikle skizofreni. Methionin findes bl.a. i ost og andre mælkeprodukter, æg, bønner, adskillige frø og nødder samt visse typer kød.
Studiet kunne vise, at en overflod af methionin i blodet hos en gravid mus kan lede til fejludvikling af fosterets hjerne. Dette kan medføre, at barnet senere i livet udvikler skizofreni. Studiet bygger på undersøgelser af mus, som blev givet 3 gange den normale dosis af methionin i den 3. uge af musens graviditet. Det er i denne uge, at fosterets hjerne udvikles. Forsøget viste, at de afkom, der var blevet udsat for en høj methioninkoncentration, udtrykte udviklingsforstyrrelser svarende til skizofreni. Denne konklusion byggede på resultater fra ni forskellige tests af musene, som undersøgte flere forskellige symptomer og forandringer, der er forbundet med skizofreni.
Efterfølgende forsøgte forskerne at behandle musene med den medicin, som hyppigt benyttes til patienter med skizofreni. Denne type medicin kaldes for antipsykotiske lægemidler. Behandlingen viste sig at være effektiv på musene med skizofreni. Forskerne ønsker nu at forske i adfærdsforstyrrelser på det molekylære plan for at finde nye metoder til at behandle skizofreni. Måske de kan opfinde en behandling, der tilbagefører de forandringer, som methionin-overskuddet kan forårsage på hjernevævet, eller metoder til at regulere metabolismen af methionin. Forhåbentlig kan deres forsøgsresultater bære frugt og skabe et nyt behandlingstilbud, der kan forebygge udviklingen af skizofreni.
Kilder:
