Tilstanden kan vare fra dage til uger og i enkelte tilfælde op til flere år. Ved en varighed på mere end tolv måneder er prognosen dog ikke god. Koma kan skyldes forskellige årsager og blandt de hyppigste er iltmangel og blødninger eller hævelser i hjernen. De fleste komapatienter har været involverede i trafikuheld og har pådraget sig traumatiske hjerneskader eller har fået subarachnoidale hjerneblødninger af varierende årsager. Tilstanden forløber meget forskelligt og nogle patienter kan genvinde visse evner og kan rehabiliteres, hvorimod andre ikke opnår bedring. Generelt viser der sig en tendens, at jo længere der er en bevidstløs tilstand, jo dårligere er rehabilitering prognoserne.
En sygdomshistorie har tiltrukket opmærksomheden i neurokirurgernes forskerverden. Efter 15 år i koma var det muligt at genetablere et vist bevidsthedsniveau hos en 35-årige mand, der havde været involveret i et traumatisk uheld. Det forskerhold, der står bag denne succes har i samråd med familien og eksperterne prøvet nye kræfter med en slags pacemaker til nerver i patientens brystkasse. Vagusnerven er en nerve, der spiller en vigtig rolle i vågenhed og opmærksomheden og danner bindeledet mellem hjernen og kropsdelene. Ved at stimulere denne nerve i patientens brystkasse med elektriske impulser, kunne der påvises en øget hjerneaktivitet. Men ikke kun hjerneaktiviteten var øget, også øjenbevægelserne kunne registreres og reaktioner på stemmer og relationer.
Selv efter så mange år var det muligt for forskerne at genetablere et vist bevidsthedsniveau. Derudover viste undersøgelser af hjerneaktiviteten ved hjælp af et EEG, at de elektriske impulser omkring bevægelser, perception og bevidsthed var øgede. Et scanningsbillede af hjernen bekræftede yderligere, at stofskiftet i dele af hjernebarken var blevet øget. Forskeren Angela Sirigu fra Instituttet for Kognitiv Videnskab i Lyon påstår at ”hjernen er plastisk og at reparationen stadig er mulig, også efter så mange år. Ved at stimulere vagusnerven er det muligt at øge bevidstheden af komapatienter, også når man ikke har mere håb”. Fremtidig forskning skal nu vise og fokusere på det terapeutiske potentiale i stimulationen af vagusnerven og hvordan det kan overdrages i praksis. For det lykkedes også for hjertet med en pacemaker – så hvorfor ikke for nervesystemet?
Kilder:
