Parabener – harmløse eller skadelige?

Parabener – harmløse eller skadelige?

Parabener er stoffer, mange af os forbinder med noget negativt eller farligt, bl.a. fordi flere producenter reklamerer med, at deres produkter er fri for parabener, hvorfor man skal vælge dem. Men hvor skadelige er de egentlig?

Parabener er fællesbetegnelsen for en gruppe konserveringsmidler, som hedder; methylparaben, ethylparaben, propylparaben, butylparaben, isopropylparaben og isobutylparaben. 
Parabener er molekyler, som typisk findes i produkter som cremer, shampoo og make-up, og som medfører væksthæmning af bakterier og svampe, samt nedbrydning af produktet. Således forhindrer de, at produktet rådner, giver infektion eller forværrer eksempelvis kontakt- eller børneeksem. De anvendes også i disse hudprodukter, for at reducere risikoen for udvikling af eksem.
 

Sammenlignet med andre konserveringsmidler er nogle parabener bedre for huden end andre, da de både virker aktivt på flere bakterier og samtidig er mildere mod huden. Derfor udvikler kun få allergi over for dem. Miljøministeriet har, for at regulere tilsætningen af parabener til kosmetiske produkter, lavet en bekendtgørelse, der fastsætter den øvre grænse for, hvor store koncentrationerne af parabener må være.


Parabener har i nogle typer forsøg vist sig at efterligne det kvindelige kønshormon østrogen, hvilket betyder, at stofferne har samme effekt som dette hormon. Andre forsøg viser, at det virker som et mandligt kønshormon, og et helt tredje resultat har vist ingen effekt på den mandlige reproduktion.
Resultater fra dyreforsøg viser ikke entydige virkninger, og desuden er det svært at tolke forsøg med cellekulturer og organer isoleret fra dyr. Af denne grund er det vanskeligt at vurdere om stofferne er hormonforstyrrende for mennesker eller ej. Dertil kommer, at vi heller ikke ved, hvor dybt stofferne kan trænge gennem huden, og hvor hurtig kroppen er til at nedbryde dem – hvilket er vigtigt at kende til, for at vurdere deres skadelige effekt.
Det er vigtigt at skelne mellem de forskellige parabener, da de ikke er ens, og dermed heller ikke virker ens.


EU's Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed (VKF) har i en vurdering taget stilling til brugen af parabener i forbrugerprodukter. De konkluderer, at methylparaben og ethylparaben er helt sikre i de anvendte koncentrationer. Derimod har EU forbudt isopropyl-, isobutyl-, phenyl-, benzyl- og pentylparaben i 2013 pga. manglende data, således at stofferne ikke må findes i produkter efter oktober 2015.
 

Ifølge Miljøstyrelsen er der ingen grund til at være bekymret for brug af kosmetiske produkter med den viden vi har i dag. Der er dog meget viden, vi mangler omkring potentielt hormonforstyrrende stoffer - herunder parabener. Svanemærkede produkter indeholder ingen stoffer, som er på EU's liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer, og du kan på denne måde sikre dig mod en potentiel hormonforstyrrelse ved at udvælge produkter, der er svanemærkede.

 

Kilder:

1. http://www.a-apoteket.dk/629/hvad-er-parabener  
2. http://mst.dk/groenne-tips/din-personlige-pleje/faelles-baggrund/kosmetik-og-parabener/

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil