I den situation at en person lider af anstrengelsesudløst astma, oplever personen ofte bronkospasmer, dvs. unormal forsnævring af luftvejene ca. 5-15 min. efter anstrengelse ved fysisk aktivitet. Dette opstår især efter aerob fysisk aktivitet som løb eller cykling. 80-90 % af astmatikere lider også af anstrengelsesudløst astma, men der findes også mange patienter, som kun lider af astmatiske symptomer efter fysisk aktivitet, dvs. anstrengelsesudløst astma. 12-15 % af den danske befolkning er angivet til at have anstrengelsesudløst astma, mens det blandt idrætsudøver er hele 30 % som lider af det, og her er højest forekomst blandt svømmere og vintersportsatleter.
Symptomerne og hvad skyldes de?
Under eller umiddelbart efter vedvarende fysisk anstrengelse oplever disse personer åndenød, hoste eller pibende vejrtrækning og tæthed i brystet. Nogle klager endda over ubehag i maven og halsen. Disse symptomer reducerer personens fysiske udholdenhed og fysiske præstationer.
Symptomerne er forbundet med forsnævrede luftveje, som opstår som følge af tab af varme og fugtighed fra lungerne under fysisk aktivitet. En høj rate af vejrtrækninger med tør og kold luft udløser en ukendt biokemisk og neurokemisk reaktion i luftvejene, som får musklerne omkring luftvejene til at trække sig unormalt sammen, så luftvejspassagen bliver smallere, og man får sværere ved at trække vejret. Det er af denne grund, at forekomsten er højest for idrætsudøvere i kolde og tørre omgivelser.
Studier undersøger behandlingsmuligheder
Der findes forskellige anbefalinger af behandling af symptomerne, men astma kan ikke kureres. Sygdommens symptomer kan behandles medicinsk med inhalator, som også bruges ved almindelig astma. Derudover anbefales det at forbedre den fysiske form, udføre opvarmningsøvelser samt at tildække mund og næse ved vintersport.
Der er nu (august 2016) blevet publiceret et nyt studie, som har undersøgt en ny behandlingsmetode for anstrengelsesudløst astma. Det er forskere fra Nottingham Trent University i England, som foreslår præbiotika til behandling. Et præbiotikum er et komponent i fødevarer, som tarmens fordøjelsesenzymer ikke kan fordøje, men som er vigtige for at stimulere vækst af nyttige bakterier i tarmsystemet. Disse bakterier kan medvirke til at fremme værtens almene sundhedstilstand. De findes bl.a. i bananer og havregryn.
Tidligere studier har foreslået en sammenhæng mellem tarmbakterier, aktiviteten i immunsystemet og allergier. I det nye studie har forskerne undersøgt et præbiotika-supplement kaldet Bimuno-galactooligosaccharide (B-GOS) hvilket muligvis påvirker sværhedsgraden af astma. I forsøget på at undersøge B-GOS havde 10 forsøgsdeltager med anstrengelsesudløst astma og 8 uden tilmeldt sig. Heraf fik nogle af deltagerne B-GOS supplement i 3 uger efterfulgt af 2 uger uden som en slags rensningsperiode for kroppen. Derefter skulle deltagerne tage placebo, dvs. piller uden virksomt stof(B-GOS), i 3 uger. Forskerne tog blodprøver fra deltagerne efter hver 3 ugers behandling, samt inden forsøgets start, for at undersøge for forskellige markører for luftvejsinflammation. Derudover undergik deltagerne en hyperventilationstest - som fremkalder symptomer på anstrengelsesudløst astma - og deres lungefunktion blev målt. Efter 3 uger på B-GOS var der hos deltagerne uden astma ingen forbedring i lungefunktionen, men derimod havde præbiotiket forbedret lungefunktionen hos personer med anstrengelsesudløst astma sammenlignet med placebo. Derudover var niveauet af markører for luftvejsinflammation hos personer med anstrengelsesudløst astma faldet signifikant.
Forskerne siger, at deres resultater fra dette studie antyder, at B-GOS kan være en effektiv behandling for patienter med anstrengelsesudløst astma og af denne grund kan vi håbe, at denne gruppe patienter derfor kan gå en lysere fremtid i møde.
Danmarks Sundhedspanel er dannet af sundhedsfaglige personer med formålet at fremme sundhed gennem forskning. Sundhedssektoren udfører årligt forskningsprojekter for at udvikle nye og bedre behandlingsmetoder. Før et forskningsprojekt kan begynde, er det nødvendigt at finde de rette deltagere, så nye behandlingsmetoder kan afprøves. Deltagerne er medvirkende til at skabe ny og værdifuld viden, så eksisterende eller nye behandlinger kan blive endnu bedre.
Kilde:
1. http://www.medicalnewstoday.com/articles/312132.php
