Retinopati – hvordan undgår type 1-diabetikere øjenkomplikationer?

Retinopati – hvordan undgår type 1-diabetikere øjenkomplikationer?

Diabetes type 1 optræder hos både børn og voksne, og her producerer kroppen ikke insulin, hvilket er nødvendigt for cellernes optag af sukker fra blodet. Når cellerne ikke kan optage sukker, vil det ophobes i blodet, således blodsukkeret stiger og dette kan medføre mange komplikationer for patienten.

Siden insulins introduktion i 1921 har behandling af diabetes medført, at patienterne lever et næsten normalt liv uden de store og invaliderende dagligdagskomplikationer.

Insulin har gjort det muligt for diabetikere at leve længere, men i den forbindelse opdagede læge Elliott P. Joslin fra Joslin Diabetes Center i Boston, at patienterne udviklede uventede komplikationer med tiden. En af de værste er retinopati, som er en diabetisk øjensygdom. Det er den mest almindelige vaskulære komplikation hos diabetikere og ender i værste fald med blindhed, hvis det ikke behandles efter 20 til 30 år med diabetes. Årsagen kan både være ødem i øjet, fordi øjets blodkar er utætte, eller blodkar, som vokser tilfældigt over nethinden. Begge tilfælde kan resultere i at synscentret i øjet blokeres, hvor synet bliver sløret og til sidst ender i komplet blindhed. Nogle gange er processens fremskredenhed så hurtig, at sygdommen optræder før patienten når at reagere på symptomerne, og før læger kan nå at gøre noget. Risikoen for udvikling af denne skræmmende sygdomskomplikation kan reduceres ved at få regelmæssige grundige øjenundersøgelser fra en ekspert i diabetisk øjenpleje. Ny teknologi har netop gjort undersøgelsen nemmere og mere sensitiv, således flere patienter i risikogruppen opdages i tide.

 

Øjets opbygning og forandringer

Øjet er et meget sensitivt organ, som er bygget af et netværk af blodkar og lyssensorer, som omdanner lyset, der strømmer gennem linsen ind på nethinden til forståelige objekter via synsnerven, der løber fra nethinden til synscentret i hjernen. Hvis blot ét element i denne proces er misdannet eller ude af balance, forringes patientens synsevne. Diabetisk retinopati forårsager ændringer i blodkarrene i nethinden. Komplikationerne i denne forbindelse begynder, når et højt blodsukker medfører tab af de små blodkar, som forsyner øjets celler med ilt og næring, hvormed et reparationsrespons starter. Denne respons indebærer bl.a. dannelse af nye blodkar for at tilføre øjet nok ilt og næring. Disse nye blodkar danner et uorganiseret netværk i øjet, som i værste tilfælde kan løsrive nethinden fra bagsiden af øjet og dermed resultere i blindhed.

 

Hvad kan jeg selv gøre?

Du kan selv medvirke til at holde dine øjne sunde og raske mellem dine besøg hos øjenlægen ved at kontrollere dit blodsukker. Det er nemlig det høje blodsukker, som er af stor betydning for udvikling af retinopati, da det høje blodsukker er medvirkende til at ødelægge blodkar.

Selvom du ikke oplever symptomer på retinopati, og du er god til at kontrollere dit blodsukker, er det vigtigt at møde op til regelmæssige øjenundersøgelser.

 

Behandlinger af retinopati

Der er dog gode nyheder, idet det er muligt at behandle retinopati, specielt hvis det opdages i et af de tidlige stadier. Én af behandlingsmetoderne er laserstråling, som kan lukke utætte blodkar i nethinden, hvilket effektivt kan stoppe progression af retinopati hos mange patienter, selvom det ikke forbedrer synsevnen. Der findes dog også et behandlingsforløb med injektioner af anti-VEGF, som har vist ikke bare at stoppe videre progression af retinopati, men også forbedre synsevnen hos patienterne.

 

Kilde:

1. http://blog.joslin.org/2016/06/how-to-prevent-eye-complications-with-type-1-diabetes/?utm_source=feedburner&utm_medium=feed&utm_campaign=Feed%3A+JoslinDiabetesCenterBlog+%28Joslin+Diabetes+Center+Blog%29

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil