Rødkløverekstrakt mod knogleskørhed?

Rødkløverekstrakt mod knogleskørhed?

Rødkløverekstrakt er et naturmiddel, som anbefales til kvinder, der har passeret overgangsalderen og har øget risiko for knogleskørhed. Men hvad siger forskning om rødkløverekstrakt?

Menopause er det tidspunkt i kvindens liv, hvor hun har sin sidste menstruation, da æggestokkenes funktion langsomt reduceres, hvormed østrogenproduktion falder drastisk. Under og efter menopause taber kvinder ofte meget knoglemasse, hvilket over tid kan lede til skrøbelige knogler, som pludseligt brækker af små traumer, som kaldes knogleskørhed. Ved knogleskørhed er knoglemassen og densiteten lav, og knoglerne kan derfor ikke modstå samme belastning som tidligere. Knogletabet hos kvinder stiger drastisk, fordi deres østrogenniveau falder. Hormonet østrogen giver bl.a. vigtige signaler til knoglecellerne om at øge opbygning af knogle og at mindske nedbrydning. Tab af østrogen vil således medføre, at balancen mellem knogleopbygning og knoglenedbrydning forskydes, således nedbrydningen nu er størst. Derudover ses også, at regenerering af knogle efter traumer falder, mens produktion af fedtvæv i knoglemarven stiger.

Man har tidligere benyttet hormonsubstitutionsbehandling med østrogen og gestagen, da denne behandling kan bekæmpe de gener, som kvinder i overgangsalderen oplever. Hormonterapi har dog vist at have alvorlige bivirkninger; det øger risikoen for brystkræft og hjertekarsygdomme. Behandlingen anbefales derfor ikke til kvinder med lav risiko for knogleskørhed.

 

Alternative midler

Forskere har derfor søgt alternative medikamenter til behandling af postmenopausale kvinder med øget risiko for knogleskørhed. Et lovende alternativ er de såkaldte phyto-østrogener, som har vist lovende resultater som alternativ medicin. De kan binde til østrogenreceptorer i menneskets celler og derved yde samme effekt som kroppens eget østrogen. Kroppen har to østrogenreceptorer, en alfa- og en beta-østrogenreceptor. Alfareceptoren sidder bl.a. i brystvæv og livmoderen, mens betareceptoren dominerer i knoglevævet.

Et af de mest kendte phyto-østrogener er ’isoflavoner’, som i dyreforsøg har vist at kunne binde til østrogenreceptorerne i knoglevævet og øge opbygning af knoglevæv og reducere nedbrydning. Rødkløver indeholder isoflavoner, men stoffet bliver først aktivt, når bakterier i tarmen har fjernet et lille sukkermolekyle på stoffet. Således er tilgængeligheden af aktive isoflavoner afhængig af tarmens bakterieflora, der varierer meget blandt befolkningen.

Et studie har undersøgt om denne virkning også gjaldt kvinder efter overgangsalderen. De ønskede at undersøge om daglig indtag af rødkløverekstrakt påvirkede knogledensiteten, betændelsestilstande og hjertekarhelbredet. Over en tolvugers periode blev en gruppe kvinder givet et dagligt tilskud af enten 150 ml rødkløverekstrakt med 37,1 mg isoflavoner eller placebo (ingen virkning). Undersøgelsen viste efter de 12 uger, at rødkløverekstrakt var i stand til at øge knogleopbyggende processor, mens de kvinder som ikke fik rødkløver havde tabt knoglemasse. Samtidig kunne forskerne ikke observere nogle ændringer i betændelsestilstand, blodtryk eller nogle bivirkninger af behandlingen.

Senere studier har vist samme positive effekt, men derudover også at nogle kvinder gik fra ikke at kunne danne aktive isoflavoner til at kunne danne dem pga. en ændret tarmflora efter en periode med rødkløverekstrakt. Denne forskning tyder således på, at rødkløverekstrakt kan bidrage til sunde og raske knogler, der er mindre skrøbelige hos postmenopausale kvinder. Rødkløverekstrakt kan købes hos mange helseforretninger i Danmark.  

 

Kilder:

  1. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4523657/

  2. http://sund-forskning.dk/artikler/rodkloverekstrakt-fra-herrens-mark-mod-knogleskorhed/

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil