Sådan kommer du hurtigere over forkølelsen

To forskere fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet er blevet adspurgt om hvorvidt der egentligt er hold i noget af det, som vi finder på internettet, når vi søger råd til at behandle forkølelse. Den ene er professor Jan Pravsgaard Christensen og den anden er adjunkt Tim Holm Jakobsen.

Man kan ikke spise sig til immunitet

Først og fremmest fremhæver de, at man ikke kan spise sig til immunitet. Når vi inficeres af en mikroorganisme, som immunforsvaret ikke har mødt før, er det nødvendigt for immunforsvaret at udvikle nogle specifikke celler, der kan bekæmpe den ukendte mikroorganisme. Det kan her tage nogle dage før kroppen har udviklet nok af disse celler til at udrydde mikroorganismen. Imens oplever vi symptomer på forkølelse. Vi kan således ikke spise bestemte fødevarer, som får kroppen til at danne disse specifikke celler på forhånd.

Forebyggelse er vejen frem

Når først man er blevet forkølet, da er skaden sket, og immunforsvaret er i gang med at opruste sig til at kunne bekæmpe mikroorganismen. Her er det for sent at begynde at spise noget specielt for at bekæmpe mikroorganismen. Omvendt kan du gøre flere ting for at forebygge forkølelse, og her anbefaler Jan Pravsgaard Christensen, at man generelt lever et sundt liv, som bl.a. indebærer:

At man får en god lang nattesøvn og føler sig veludhvilet.
At man spiser sundt og varieret, så man ikke har underskud af vitaminer og mineraler.
At man evt. tager en vitaminpille i vintermånederne, hvor der er sparsomt med solstråler i Danmark.
At man vasker hænder ofte og nyser i serviet eller ærme for at undgå at smitte andre.
At man undgår rygning

Derudover fremhæver professoren en meget interessant faktor, der medvirker til at mindske antallet af årlige sygedage; nemlig at man er glad. Hvis man er god til at håndtere sygdommen, så kommer man sig faktisk nemmere. De, som sidder alene, har typisk en højere dødelighed og dermed større tendens til at blive mere syg. Forskning har vist, at når man er glad, øges sekretionen af antistoffer på slimhinderne, og sekretionen af kortisol i spytkirtlerne mindskes. Dette er to mekanismer, der styrker immunforsvaret. Hvordan hjernen og immunforsvaret samarbejder, er dog langt fra klarlagt, men disse to målbare forandringer tyder på en gavnlig effekt af glade følelser på immunforsvaret. Der er desuden data, der støtter hypotesen om at personer med et mere negativt følelsesliv er ringere til at bekæmpe sygdom, og derfor har de en større risiko for sygdom end de med et mere positivt følelsesliv. Modsat kan stress påvirke dit immunforsvar negativt, så du er dårligere beskyttet mod fremmede sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Lidt stress skader ikke, men for meget stress vil øge kortisol-niveauet i en grad, der ødelægger mere, end det gavner. F.eks. vil en løbetur være for hård en belastning for kroppen, hvis den har feber, da kroppen i denne tilstand allerede har et forhøjet stofskifte. Løb vil øge stofskiftet yderligere og belaste kroppen i højere grad. Man får faktisk feber, fordi det hjælper til at immunforsvaret hurtigere kan bekæmpe infektionen, og derfor vil nogle opleve at varme drikke som te forkorter deres sygdomsperiode. Det skyldes således ikke ingredienser i teen, men derimod at den hjælper til at holde slimhinderne varme.

Men kan man slet ikke spise sig rask?

Adjunkt, Tim Holm Jakobsen, er ikke afvisende for, at visse naturstoffer kan virke sundhedsfremmende, men han er dog også skeptisk overfor ideen om at spise sig rask, når man først er blevet forkølet. F.eks. er nogle af de virksomme stoffer, der findes i lægemidler, oprenset fra visse grøntsager, men det betyder ikke, at man får samme effekt ved blot at spise den pågældende grøntsag. F.eks. kan det være nødvendigt, at stoffet omdannes eller opvarmes og behandles, før det bliver aktivt. Dernæst er koncentrationen af netop det ene aktive stof i fødevaren ofte mange gange lavere end i præparatet, så det vil kræve et meget stort indtag for at have nogen effekt. Det kan f.eks. være at en pille indeholder mængden af et aktivt stof i hvidløg, der er svarende til 50 fed. Det er således vigtigt at bruge sin sunde fornuft, når man læser om råd til at bekæmpe sygdom, for at undgå at bruge sine penge unødvendigt.

Men hvad virker så?

Studier har undersøgt flere fødevarer og deres virkning på forkølelse, og her er nogle af de fødevarer, der er blevet undersøgt videnskabeligt og vist sig at være effektive:

Mentol: Det kan lindre tilstoppet næse og en øm hals. Det kan virke lokalbedøvende og derved hæmme hoste. Derudover kan det være bakteriedræbende.
Hvidløg: Det indeholder stoffet ajoene, som er antimikrobielt. Stoffet aktiveres, når hvidløget skades (hakkes eller mases) eller opvarmes. Der skal dog store koncentrationer til, og det er derfor tvivlsomt hvilken gavnlig effekt, almindelige mængder har på immunforsvaret.
Echinacea: Nogle studier har vist, at det stimulerer de hvide blodceller og dermed gavner immunsystemet.
Zink: Dette stof er nødvendigt for at en lang række af processer i kroppen kan fungere. Samtidig kan det bidrage til at forhindre vira i at dele sig, da det hæmmer deres produktion af proteiner, som er vigtige byggesten for vira. Resultater fra studier, der har undersøgt zink, er dog ikke så entydige, da nogle taler for og andre imod en gavnlig effekt. Nogle studier tyder på, at zink kan forkorte sygdomsforløbet.
Antioxidanter: En hvid blodcelle bruger oxiderende agenter til at bekæmpe sygdomsfremkaldende mikroorganismer, men denne aktivitet kan også skade sunde og raske celler og danne inflammation, hvilket resulterer i svære symptomer på forkølelse. Således kan vitamin C tilskud, der indeholder antioxidanter virke sundhedsfremmende. Dette gælder dog kun, hvis man er i underskud, hvilket de færreste mennesker i Vesten er.