Sådan kommer du sikkert igennem Influenza-sæsonen

Sådan kommer du sikkert igennem Influenza-sæsonen

Vinteren er højsæson for influenza, så derfor kan man med fordel tage sine forholdsregler.

Hvert år rammes 1 ud af 5 danskere af influenza, og derfor kan du med fordel tage dig i agt i god tid, så du ikke selv ender i sengen i dagevis.

 

Hænderne er nøglen

Der er heldigvis meget, man kan gøre for at undgå at blive smittet med influenza. Man kan blandt andet sørge for at hoste eller nyse i lommetørklæder eller ærmet i stedet for i hænderne. Ligeledes bør man undgå tæt kontakt med syge personer. Og så er det vigtigt, at man holder sine hænder rene. Vask dem ofte og brug håndsprit.

Selvom rådende lyder indlysende, så viser forskning rent faktisk, at de hjælper.

I et dansk projekt på blandt andet Bispebjerg Hospital i København lykkedes det nemlig at nedsætte sygefraværet blandt personalet i de måneder, hvor hygiejneniveauet blev sat op.

Det var især håndhygiejnen, der var i fokus. I løbet af projektet blev personalet bedre til at bruge håndsprit før og efter kontakt med patienter, og det gav udslag på sygefraværet. Det er dog uvist, om andre faktorer også spillede ind.

 

Ny virus hvert år

Influenza er en betændelsestilstand i luftvejene, som kommer på grund af en virus. Virussen ændrer sig hele tiden, hvilket betyder, at man ikke kan blive resistent og derfor kan smittes hvert år.

Hvis du begynder at mærke symptomer på influenza, er det vigtigt, at du holder dig fra tæt kontakt med andre mennesker. Så udsætter du ikke dem for smittefare, og du forhindrer virussen i at sprede sig yderligere.

Symptomer på influenza kan være:

  • Feber
  • Muskel- og ledsmerter
  • Kulderystelser
  • Hovedpine
  • Ondt i halsen

I nogle tilfælde kan man også opleve opkast og diarré.

Der går ofte mellem én og fire dage fra man bliver smittet, til man mærker symptomerne. Når først man er syg, tager det typisk et par uger at komme sig helt. Feberperioden er værst den første uge, mens trætheden og hosten ofte varer en smule længere.

Kilder

1. https://videnskab.dk/krop-sundhed/influenza-kan-smitte-bare-ved-at-traekke…
2. https://videnskab.dk/krop-sundhed/influenzaen-kommer-saadan-undgaar-du-at-…
3. https://ecdc.europa.eu/en/seasonal-influenza/facts/factsheet
4. https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/smitsomme-sygdomme/influenza

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil