Sådan spotter og forebygger du en dyb venetrombose

Sådan spotter og forebygger du en dyb venetrombose

Sommeren byder ofte på en rejse ud i det blå, og dette indebærer hyppigt lange fly- eller køreture med lange perioder, hvor man sidder stille. Her er risikoen for en blodprop i venerne, specielt i benene, forøget. Her kan du læse mere om tegn på dyb venetrombose (DVT), og hvordan du mindsker din risiko.

Det er ikke så ualmindeligt at have hævede ben eller ankler og ofte er det ikke tegn på noget alvorligt, som bør tages hånd om akut. Men er det en blodprop i en vene, kaldet en dyb venetrombose, som er forklaringen på hævelsen, da er det en mere alvorlig situation, som kan have seriøse følger, og derfor er det godt at kunne genkende tegn på DVT. DVT kan opstå hos alle personer, unge som gamle, veltrænede som utrænede, og når som helst på dagen uanset aktivitet. De kan opstå i kar alle steder i kroppen. Blodpropper i vener opstår hyppigst når blodet ligger stille, hvor såkaldte koagulationsfaktorer kan starte koagulationskaskaden (blodpropsdannelse) og få blodplader til at binde til hinanden og danne en prop, der standser blodgennemstrømningen.

 

Nogle personer er dog mere udsatte end andre:

  • Personer der lider af trombofili – en sygdom, hvor blodpropper opstår lettere og hurtigere

  • Inaktivitet – fx ved immobilitet, alderdom, knoglefrakturer, sygdom, lange flyrejser eller køreture

  • Hvis man lige er blevet opereret, er risikoen øget i perioden kort efter indgrebet

  • P-piller eller anden hormonterapi

  • Rygere

  • Gravide og i de første 6 uger efter fødslen

  • Visse sygdomme og tilstande kan øge risikoen; paralyse, hjerneblødning, kronisk hjertesygdom, forhøjet blodtryk, kirurgiske indgreb eller en nylig behandling af kræft

 

Alle personer, især de i høj-risiko-gruppen kan drage fordel af at reducere deres risiko for DVT ved at kende til simple tips, der hjælper til at undgå DVT og de potentielt skadelige følger:

  • Under lange stillesiddende rejser kan det være en god ide at bevæge benene, så blodet ikke ligger stille i de dybe vener

  • Efter en operation er det vigtigt at komme ud af sengen og bevæge sig så hurtigt som man kan

  • Brug støttestrømper

  • Evt. kan ens læge efter operation udskrive medicin, der hindrer blodpropsdannelse

  • En tidlig diagnose af trombofili, dog sker dette sjældent da sygdommen ofte opdages i forbindelse med en DVT

  • Rygeophør

 

Tegn på en DVT er hævelse, smerte, rødme og varme i det område, som dræneres af den pågældende vene. Det er dog sådan af op mod 40% af tilfældene går ubemærket hen, fordi blodproppen ikke giver symptomer eller evt. hvis proppen hurtigt opløses af sig selv via beskyttende mekanismer i kroppen, som derved hindrer de skadelige følger af DVT.

Det særligt farlige ved en DVT især i låret er, at et stykke af proppen kan brække af og flyde med det venøse blod gennem større vener mod hjertet og ud i lungekredsløbet, hvor det passerer gennem mindre og mindre arterielle kar, til den tilsidst er for stor til at passere og danner en blodprop i en lungearterie, denne prop kaldes en lungeemboli. En blokade af en lungearterie kan have fatale konsekvenser, da den skader lungevævet og mindsker iltning af blodet, der skal sendes ud til resten af kroppen, hvormed andre organer vil tage skade pga. denne lungeemboli.

Oplever du de tidligere nævnte symptomer, er det vigtigt at kontakte din læge med det samme, da han kan vurdere, hvorvidt det er en DVT, der er årsag til symptomerne og hvilken behandling, der skal til for at opløse proppen hurtigst muligt.

Kilder

1. https://newsinhealth.nih.gov/issue/jan2017/feature2

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 30.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil