Hvad er Alzheimers?
Alzheimers er en demenssygdom der er karakteriseret ved hukommelsestab, desorientering, forvirring og personlighedsforandringer. Normalt er nervecellerne i hjernen velorganiserede og i stand til at kommunikere. Det er ikke tilfældet, hvis man lider af Alzheimers, hvor plak og forstyrrelser mellem nerverne fører til fejlsignalering over tid. I Danmark lider omkring 80.000 personer af en eller anden form for demenssygdom, hvoraf Alzheimers er en af dem og udgør ca. 70 % af dem alle sammen. Det er hyppigst kvinder der rammes af sygdommen og risikoen for at udvikle sygdommen stiger jo ældre man bliver. Hvert år er der 14.000 danskere over 65 år der får en demenssygdom.
Hvorfor får man Alzheimer?
Alderen er den vigtigste risikofaktor. Tilgrundliggende for fejlsignaleringen imellem nerverne, er abnorm aflejring af et protein der hedder beta-amyloid. Aflejringer danner efterhånden små plaques, som påvirker kommunikationen i nervebanerne.
Hvad kan man gøre?
Hyppigst starter sygdommen med nedsat hukommelse, som senere kan efterfølges af nedsat funktionsniveau. Ved milde former af sygdommen kan man behandle med stoffer, såsom Rivastigmin, der bedrer funktionsevner, hvorimod der ved svære former kan behandles med Memantin. Alle behandlinger har betydelige bivirkninger og kurerer ikke sygdommen, men sigter derimod efter at forebygge fremskrid af sygdommen, reducere skaderne på cellerne og lindre symptomer.
Er der så ikke nyt under solen for at kurere sygdommen?
Et amerikansk studie undersøgte calciums rolle i udviklingen af sygdommen.
Hvad laver calcium?
Kroppens kræftværker, også kaldt mitochondrier er små strukturer, der omdanner energien fra maden til energi, der kan bruges i cellerne. Calcium regulerer hvor meget energi, der er produceres i hjernen. Nyere forskning har nu fundet ud af, at en stor produktion af calcium kan føre til celledød. Derfor mener man, at en forstyrrelse i calciumstofskiftet spiller en rolle i udviklingen af Alzheimers.
Hvorfor er det spændende?
Forskere fra Temple University Philadelphia har kigget nærmere på calcium og hvordan den påvirker hjernen, ved at kigge på forskellige prøver fra en Alzheimerpatients hjerne, en genmodificeret mus med Alzheimers og en cellelinje, der er blevet påvirket således at den har muteret til at have Alzheimers.
I en rask hjerne forlader calcium ionerne via en transporter for at modvirke skade på hjernecellerne. Efter forsøgene fandt man så ud af, at dem der havde Alzheimers i deres hjernevæv, havde et meget mindre antal af calcium-transportere i deres mitochondrier - faktisk så lavt, at man nærmest ikke kunne måle det.
Forskerene mener at en for høj koncentration af calcium i mitochondrier fører til dannelse af et stof, der kan bidrage til neurodegeneration. Ændringer i calcium-stofskiftet i mitochondrierne er måske en drivende faktor i udviklingen af Alzheimers.
Disse resultater kan bane vejen for en ny form for behandling hvor man prøver at stimulere mitochondriernes calcum-transportører enten med et lægemiddel eller genterapi. Selvom man er langt fra at have fundet løsningen, kan det være en ide til udviklingen.
Kilder:
1. http://www.medicalnewstoday.com/articles/315833.php
2. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/aeldre/illustrationer/animationer/alzheimers-sygdom/
