Hjertekramper
Hjertekramper, også kaldet angina pectoris, er stærke smerter i brystet. Det skyldes, at hjertemusklen ikke tilføres den portion af ilt og næring, som den har brug for til at yde det stykke arbejde, som kroppen forlanger. Nogle personer oplever det udelukkende ved hårdt fysisk arbejde, hvor iltbehovet stiger og ilttilførslen er hindret - pga. f.eks. åreforkalkning - og dermed ikke kan stige i samme grad. Til gengæld er karret ikke mere forsnævret end at ilttilførslen i hvile er tilstrækkelig til muskelarbejdet, og her er patienten smertefri.
Udover åreforkalkning, kan forstørret hjerte, syge hjerteklapper og vasospasmer (forsnævrede blodkar) resultere i nedsat ilttilførsel. Betændelse i hjertehinderne (perikarditis), aortadissektion og en syg mitralklap kan også give brystsmerter uden at hjertets ilttilførsel nødvendigvis er nedsat. Nogle oplever smerterne i hvile og uden at kende metoder til at lindre smerten, hvilket ofte er tegn på en mere alvorlig tilstand. Smerterne ved hjertesygdom beskrives som en stærk, vedvarende og knugende smerte bag brystbenet og føles som en knytnæve, der trykker mod brystbenet. Smerten stråler ofte mod venstre skulder og arm samt hals, underkæbe og ryg (mellem skulderblade). Det er ofte associeret med diaforese (sved), muskelsvækkelse, kvalme og opkast. Derudover oplever nogle typer af hjertepatienter ofte besværet vejrtrækning og synkope. Uanset hvordan og hvornår smerterne opstår, så er stærke vedvarende brystsmerter et alvorligt tegn, og man bør kontakte lægen akut i disse situationer.
Andre årsager til brystsmerter
Men brystsmerter er ikke kun tegn på sygelige tilstande i hjertet. Det kan skyldes sygdomme i andre organer nær hjertet, uden at involvere hjertet, og nogle tilstande er mere alvorlige end andre. Smerterne kan føles meget ens, og beskrives således også ofte som værende meget identiske, men der er dog ofte få karakteristika der adskiller dem fra hinanden.
-
Spiserøret
Brystsmerter forårsaget af sygdomme i fordøjelseskanalen er bl.a. tilstande involverende spiserøret, mavesår, betændelse i bugspytkirtlen og betændelse i galdegangen.
Refluks af maveindhold til spiserøret giver en stærk brændende smerte, kendt som halsbrand, der forværres i liggende position og efter måltider. Derudover vil de ofte opleve kronisk hoste og synkebesvær, samt evt. små opstød af surt maveindhold. Generelt vil sygelige tilstande i spiserøret ofte forværres når man synker - og ikke under fysisk aktivitet, modsat hjertekramper.
-
Lungehinderne
Brystsmerter kan også skyldes sygelige tilstande i lungehinderne. Denne smerte adskiller sig fra hjertekramper ved at varierende intensitet afhængig af vejrtrækningscyklus, hvor den er værst under inspiration, hvor lungerne udvides og under hoste. Smerten er skarp, ofte ensidig og ikke så diffus som smerte ved hjertelidelse. Derudover forværres smerten ofte ved bevægelse, hvorfor man ligger helt stille og kun trækker vejret overfladisk, når brystsmerten skyldes lungehindebetændelse.
-
Muskel og knogle
Dernæst kan brystsmerter også skyldes muskuloskeletale tilstande, såsom et brækket ribben, costochondritis (betændelse i brusk mellem ribben og brystben) eller nervekompression. Her vil smerten forværres når man palperer/mærker på brystet, eller passivt bevæger brystkassen, og smertens udgangspunkt er ofte let at placere meget præcist.
Således kan brystsmerter altså skyldes både tilstande i hjertet og andre organer – nogle tilstande mere alvorlige end andre, og med ovennævnte små ledsagende karakteristika som adskiller dem. Det er dog ikke altid lige simpelt at vurdere årsagen til brystsmerter, hvorfor opfølgende undersøgelser ofte er nødvendige.
Kilder:
http://www.turner-white.com/memberfile.php?PubCode=hp_apr04_cardiac.pdf
