Hvad er slidgigt?
Kroppen består af en lang række knogler af forskellige former og størrelser, som indbyrdes er forbundet. Nogle er forbundet via bevægelige led, hvor knogleenderne er beklædt med ledbrusk, der virker stødabsorberende, forhindrer slitage af knoglerne og nedsætter friktion under leddets bevægelse. Denne brusk er således en vigtig beskyttelse af knogleenderne, som indgår i leddet. Hvis brusken ikke er der, vil disse knogleender gnides direkte op ad hinanden og knoglevævet skades, hvorefter personen vil føle stærke smerter.
Med alderen vil størstedelen komme til at lide af slidgigt. Slidgigt skyldes et kontinuerligt tab af ledbrusk. Smerterne begynder, når brusken bliver tynd og ujævn, inden den helt forsvinder. Samtidigt bliver ledkapslen tykkere, der kommer mere ledvæske, og leddet hæver op. De led, som hyppigst er afficeret, er knæ- og hofteleddene, storetåens grundled og fingrenes mellem- og yderled.
Dansk studie undersøger ledbruskens evne til at hele
Ofte vil skadet væv være i stand til at genopbygge sig selv og således hele, hvis det blot får den rette behandling. Et nyere dansk studie har dog desværre måtte konstatere, at dette ikke er tilfældet for ledbrusken. Studiet blev udført i Danmark på 23 danske patienter i alderen 18 til 76 år, hvoraf 13 havde slidgigt og otte havde raske knæ.
Studiet blev publiceret i det anerkendte Science Translational Medicine og viser, at ledbrusken mister sin evne til at vokse og gendanne sig selv, når skelettet er fuldt modnet, uanset om man har slidgigt eller ej. Det betyder, at skader fra arbejde eller sportsaktiviteter, der skader ledbrusken ikke er i stand til at hele, modsat skader af ledbånd, knogler eller muskler, som kan gendanne sig selv ved at vokse og skabe nyt væv. Cellerne i brusken har altså mistet evnen til at dele sig som den gjorde i barndommen, da den skulle tilpasse sig en forandret situation. Denne erkendelse overrasker forskerne bag studiet, som ellers havde forventet, at skadet bruskvæv var i stand til at regenerere ligesom muskel- og knoglevæv.
Dette er således en mindre positiv nyhed for de mange patienter, som lider af slidgigt. Ikke desto mindre har den gjort os klogere på ledbruskens egenskaber, hvilket formentligt kan bidrage til at forstå, hvilke behandlingsmetoder man i fremtiden skal satse på eller ej, når det gælder sygdomme som slidgigt. Der findes desværre ingen kurerende behandling af slidgigt i dag, men emnet er stort i forskningsverdenen, da antallet af patienter er stigende og mulighederne er få. De fleste må desværre stadig leve med deres daglige smerter.
Kilder:
1) http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/slidgigt.htm
2) http://stm.sciencemag.org/content/8/346/346ra90
3) http://politiken.dk/viden/art5628677/Forskere-afliver-håbet-om-at-slidgigt-kan-kureres
