Svimmelhed – bør jeg være bekymret?

Svimmelhed – bør jeg være bekymret?

Balance kræver en velfungerende kombination af tre kropsfunktioner; vision, evnen til at fornemme kroppens position og specifikke receptorer (proteiner i kroppens celler der modtager og forarbejder signaler) i det indre øre.

Selvom at svimmelhed er en ubehagelig og bekymrende fornemmelse, så forsvinder det i de fleste tilfælde. Dog kan svimmelhed undertiden være et tegn på alvorlige sundhedsproblemer. Det er derfor vigtigt at tage svimmelhed alvorligt, forstå den, og tale med sundhedseksperter efter behov. Svimmelhed involverer flere ubehagelige fornemmelser og to forskellige tilstande: Uklarhed og vertigo.

Ved uklarhed føler du dig udmattet, vaklende, omtåget, usikker, eller også føler du mangel på balance. Sommetider fortæller patienterne, at det føles som om, de er flydende.
Vertigo er mere intens. Patienterne siger, at det føles, som de eller rummet svinger rundt, selvom intet er i bevægelse. Det ”vestibulære disorders association” (Veda) definerer vertigo som "opfattelsen af bevægelse eller hvirvlen – af enten sig selv eller omgivende objekter". Kvalme og et akut behov for at sidde ned kan ledsage både uklarhed og vertigo. Synproblemer såsom problemer med at fokusere og følge en genstand med øjnene kan være forbundet med vertigo. Pludselige høje lyde kan gøre vertigo værre.

 

Årsager til svimmelhed

Potentielle årsager til svimmelhed spænder fra mild dehydrering til alvorlige hjerteproblemer. Når symptomerne er alvorlige eller vedvarende, anbefales det at søge lægehjælp. Svimmelhed har mange potentielle årsager og kan være knyttet til mere end én faktor. Derfor kan diagnosticering af den egentlige årsag til svimmelhed nogle gange tage et stykke tid.

 

Almindelige årsager til uklarhed omfatter:

Følelsen af svaghed efter hurtigt at have stillet eller sat sig op på grund af et fald i blodtrykket. Denne årsag er mest udbredt blandt ældre voksne. Aktivitet i varmt vejr kan medføre dehydrering eller medføre følelse af svimmelhed. Visse medikamenter såsom diuretika kan gøre denne tilstand værre.

Lavt blodsukker: det er mest almindeligt hos personer med diabetes, og denne tilstand kan medføre usikker stabilitet, svedtendens og angst.

Medicin: Uklarhed er en bivirkning af mange medikamenter. Disse medikamenter omfatter bl.a. antidepressiva, beroligende midler, og lægemidler til højt blodtryk og krampeanfald.

Angst: Følelse af svaghed er et almindeligt symptom på panikanfald og angstrelaterede lidelser såsom agorafobi.

Neurologiske lidelser: sygdomme såsom Parkinsons sygdom og dissemineret sklerose kan forårsage uklarhed.

Den mest almindelige årsag til vertigo er en tilstand kaldet benign paroxysmal positional vertigo (BPPV). BPPV udvikles, når bittesmå kalciumpartikler, kaldet otoconia, sidder fast i de semicirkulære kanaler i det indre øre. Ifølge Cleveland Clinic vil de fleste tilfælde af BPPV gå i sig selv inden for 6 uger, selvom en behandling ofte er vellykket og hurtigere. Andre almindelige årsager til vertigo er meniére sygdom, der involverer væskeophobning i det indre øre, hvor øret kan føles blokeret. og det kan være forbundet med høretab og ringende lyde i ørerne. Menières sygdom er mest almindelig hos mennesker i 40'erne og 50'erne. Derudover kan vertigo skyldes labyrinthitis, som er forårsaget af en virusinfektion, som yderligere kan give pludselige høretab. Migræne kan også ledsages af vertigo, og hertil følsomhed over for lys og støj.  

 

Hjælp til selvhjælp

Det anbefales at sætte sig ned eller bevæge sig langsomt, iføre sig løst tøj, tage lange dybe vejrtrækninger og drikke en masse vand, når man pludselig føler sig svimmel. Derudover kan det hjælpe at reducere indtaget af alkohol, salt, koffein og tobak. Det anbefales herudover, at man ikke læser eller arbejder ved pc eller mobil, når man flyver, kører eller sejler. Der findes flere øvelser, som kan forbedre ens balanceevne, og som med fordel kan indføres i ens daglige rutiner. Er tilstanden ikke forbigående, men har varet længe og hæmmer dig, skal du selvfølgelig søge lægehjælp, men desuden kan et gelænder i hjemmet, hvor du finder det nødvendigt, være behjælpeligt, og det kan være nyttigt at fjerne ting, som du risikere at snuble over såsom tæpper. Alt efter hvad den bagvedlæggende årsag er til svimmelhed, kan lægen hjælpe på forskellige måder i de fleste tilfælde. Det kan dog sommetider være svært at konkludere denne årsag, og derfor kræver det ind imellem et længere udredningsforløb før en eventuel behandling kan igangsættes.

 

Kilde:

1. http://www.medicalnewstoday.com/articles/311530.php

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil