Tips og tricks mod hæmorider

Tips og tricks mod hæmorider

Hæmorider er et almindeligt problem hos en stor del af den danske befolkning, så der er ingen grund til at være pinlig over, at du sandsynligvis også til tider mærker smerte, kløe og irritation ved endetarmen forårsaget af en hæmoride. Ikke desto mindre, så er symptomerne utroligt enerverende mens de står på. Her kan du få råd til, hvordan du lindrer den anstrengende smerte og kløe omkring anus.

Hæmorider forsvinder ofte af sig selv i løbet af nogle uger, men kommer ofte igen på et senere tidspunkt. De giver symptomer såsom smerte, kløe og irritation ved endetarmen, hvilket ikke blot er utrolig ubehageligt og anstrengende, men som også kan lede til flere pinlige situationer fordi man har trang til at klø sig i numsen hele tiden. Der findes dog heldigvis flere gode råd til, hvordan man kan lindre disse symptomer og få hæmoriden til at forsvinde hurtigere.

 

Varme bade 

Det varme vand kan lindre hævelse og irritation ved endetarmsåbningen. Nogle anbefaler, at man også kan tilsætte forskellige stoffer, der hjælper til at reducere symptomerne yderligere. Dette er bl.a. æblecidereddike eller Epsom salt.

 

Heksehassel

Det er vigtigt at man er varsom med hensyn til, hvad man smører på eller i nærhed af hæmorider, da huden er meget sensitiv og let bliver mere irriteret og betændt end den i forvejen er. Mange mennesker smører området med hekse hassel for at lindre smerten og kløen. Den naturlige hekse hassel er en astringent, dvs. et stof, som får huden til at skrumpe. Derudover har det også en antioxidant og antiinflammatorisk virkning. Ved at påføre en smule hekse hassel til et stykke vat og gnide det blidt over området, vil man muligvis kunne lindre hudirritationen.  

 

Kokosolie

Denne olie kan naturligt blødgøre huden, hvilket kan virke lindrende på den anstrengende smerte og kløe. Det kan muligvis reducere irritation og hævelse af området og dermed virke symptomlindrende.

 

Aloe Vera

Denne creme anbefales i mange henseender – også ved hæmorider. Planten har nemlig en antiinflammatorisk effekt på kroppen og kan bidrage til en hurtigere heling af sår samt lindre smerte, kløe og hævelse forbundet med hæmorider. Her er det vigtigt, at der er tale om en creme uden andre virksomme stoffer end Aloe Vera, da disse kan forværre symptomerne ved endetarmen.

 

Fryseposer

Ved at lægge frostposer omgivet af et viskestykke eller iskolde klude på hæmoriden kan smerten og inflammationen lindres, og hævelsen kan midlertidigt reduceres. Området må dog ikke udsættes for kulde i for lange perioder af gangen, da dette kan skade hudområdet. Det anbefales maksimalt at påføre kulde i 15 min pr. time.

 

Håndkøbsmedicin

Sidst men ikke mindst findes der er en række præparater, som kan købes på apoteket, der kan lindre smerten hvis ikke ovenstående har tilstrækkelig effekt. Cremer med hydrokortison eller smertestillende piller (NSAIDs) kan lindre smerten hurtigt og kortvarigt.

 

Kilder:

  1. http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/haemorroider.htm

  2. http://www.medicalnewstoday.com/articles/317114.php

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil