Træn dit ansigt yngre

Træn dit ansigt yngre

Forskning viser, at midaldrende kvinder kan komme til at se yngre ud, hvis de laver nogle bestemte øvelser.

Hvis du gerne vil se et par år yngre ud, men ikke vil bruge hele opsparingen på cremer og plastikoperationer, så kan du med fordel massere dig selv i ansigtet. 

Det lyder måske lidt underligt, men forskning viser, at visse ansigtsøvelser rent faktisk kan opstramme så meget, at du ser næsten tre år yngre ud på bare 20 uger.

 

Tre år yngre på 20 uger

Forskere fra Northwestern University i USA har med stor succes undersøgt, om man kan træne sig yngre. 

I undersøgelsen blev 27 midaldrende kvinder i alderen 40 til 65 år bedt om at lave ansigtsøvelser i en halv time om dagen i otte uger. Herefter skulle de lave dem 3-4 gange om ugen i 12 uger. Efter undersøgelsen sammenlignede forskerne kvindernes ansigtstræk ved at kigge på fotografier fra før og efter de i alt 20 uger. Resultatet vækkede begejstring hos forskerne.

"Der er næsten 3 års foryngelse i deres alderstræk efter de 20 uger. Øvelserne forstørrer og styrker musklerne i ansigtet, så det bliver mere fast og formet som et yngre ansigt", siger en af forskerne Murad Alam i en pressemeddelelse. Han er professor i dermatologi på Northwestern University, Feinberg School of Medicine.

 

Øvelser i hjemmet

Kvinderne i undersøgelsen fik 32 forskellige øvelser af cirka ét minuts varighed, som de skulle lave derhjemme. Blandt de forskellige øvelser var:

‘Kind-løfteren’: Her skal man forme et O med munden, mens man spænder musklerne. Imens man gør det, skal man prøve at smile og massere kinderne op og ned med fingrene.

‘Den glade kind-former’: Her skal man smile med munden lukket og presse læberne sammen. Derefter tager man en finger i hver mundvig og trækker op mod kinderne og holder positionen i 20 sekunder.

 

Svært at konkludere bredt

Øvelserne er lavet af yogaekspert Gary Sikorsky i samarbejde med Murad Alam. De påpeger blandt andet, at øvelser, hvor kinderne strammes og klemmes har stor virkning. Ved at opbygge musklerne i ansigtet, kan man få kinderne til at se mere faste og fyldige ud.

Murad Alan og de andre forskere bag undersøgelsen fortæller dog, at man endnu ikke kan generalisere til andre aldersgrupper og køn. Det kræver flere undersøgelser. Men i mellemtiden kan du jo give dig i kast med øvelserne. Du finder flere af dem her (link: https://news.northwestern.edu/stories/2018/january/facial-exercises-help-middle-aged-women-appear-more-youthful/

Kilder

1. https://jamanetwork.com/journals/jamadermatology/article-abstract/2666801?…
2. https://videnskab.dk/krop-sundhed/ansigtsoevelser-kan-faa-kvinder-til-at-s…
3. https://www.eurekalert.org/pub_releases/2018-01/nu-feh010318.php

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil