Type 2 diabetikere opnår bedre resultater med kostplan end medicin

Type 2 diabetikere opnår bedre resultater med kostplan end medicin

Nyt studie viser, at en bestemt kostplan medfører langt bedre helbredsresultater for type 2 diabetikere, end hvad der er observeret for nuværende medikamenter.

Diabetes type 2, er en sygdom, som ofte er associeret med en bestemt livsstil med usunde madvaner og for lidt motion. Når diagnosen stilles, anbefales patienterne oftest at omlægge deres livsstil, således at kosten indeholder mindre sukker og mættet fedt, mens indtag af frugt og grønt bør forøges. Men et nyt studie viser nu, at en bestemt nærende kostplan kan reducere sygdommens symptomer.

 

Forbedret diæt øger vilkår for diabetikerne

Mens de generelle råd for en forbedret diæt til at reducere diabetessymptomer og overvægt virker, har et nyt amerikansk studie vist, at en specifik kostplan skulle være meget mere effektiv for at opnå det ønskede sundhedsmål. Det er forskere fra Joslin Diabetes Center i Boston, som opdagede, at en struktureret ernæringsterapi hjalp type 2 diabetikere med at nå deres mål lige så godt, som medicin gjorde, og at denne kostplan var lettere at følge end de mindre strukturerede kostplaner.

Almindelig ernæringsterapi omfatter individuel rådgivning til at foretage ændringer i spisevaner og fødevarepræferencer. Det nye studie viste dog, at en specifik og individuelt justeret kostplan med bestemte næringsstoffer og antal kalorier pr. dag baseret på målinger af glykosyleret hæmoglobin, kropsvægt, fedtkoncentration i blodet samt opfølgninger hos en diætist gav langt bedre resultater. Studiet observerede, at der var positive ændringer i glykosyleret hæmoglobin og kropsvægt uden ændringer i medicin eller aktivitetsniveau og uden et mål om et vægttab – resultaterne var udelukkende pga. den ændrede kost.  

 

Tre grupper og vigtigheden i sund kost

Der deltog 108 overvægtige patienter med type 2 diabetes i studiet fra Joslin Diabetes Center og patienterne blev delt op i 3 grupper med forskellige behandlingsmetoder:

  1. En standard behandlingsgruppe, som modtog rådgivning fra en diætist om kostvaner og fødevarepræferencer.
  2. En gruppe givet en meget struktureret kostplan baseret på forskellige ratio for makronæringsstoffer og et bestemt kalorieniveau, herunder instruktioner, opskriftsbøger og forslag til sundere erstatninger af deres daværende fødevarepræferencer. De skulle desuden føre en kostdagbog.
  3. En tredje gruppe skulle også følge den meget strukturerede behandlingsplan, men med en ekstra ugentlig telefonvejledning af diætist.

De blev målt og vejet før og efter de 16 uger, som forsøget strakte sig over. Der blev observeret et markant vægttab og fald i glykosyleret hæmoglobin hos gruppe 2 og 3 med den strukturerede kostplan. Disse observationer er ifølge forskerne et resultat af kombinationen af fordelene ved den nye kostplan. I kostplanen udgør kulhydrater omkring 40 % og resten er sundt protein og fedt, hvormed diæten bliver rig på fiber, mens mængden af mættet fedt og salte er lavere. Desuden har Joslin Diabetes Center oplevet flere patienter med ønske om at komme på den strukturerede kostplan, da den er lettere at følge end den traditionelle rådgivning som sædvanligvis gives til diabetespatienter af type 2.

Forskerne er begejstret over de observerede resultater. Siden det kun er kostplanen som adskiller gruppe 1 fra 2 og 3 må denne antageligt være årsagen til de positive fremskridt som patienterne oplevede. Faldet i glykosyleret hæmoglobin er mere markant, end hvad forskerne indtil nu har kunnet opnå med de nuværende medikamenter for type 2 diabetes, og det er en meget glædelig nyhed, siden patienterne i studiet har levet med sygdommen i mere end 10 år uden at kunne kontrollere deres blodsukker eller vægt med flere forskellige medikamenter. Har du lyst til at vide mere kan de se denne video: https://www.metagenics.com/events/WEB20151118

 

Kilde:

1. http://www.upi.com/Health_News/2016/06/22/Specific-diet-plan-works-better-than-drugs-for-type-2-diabetes-study-shows/9551466594770/

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil