Alzheimers sygdom er en kronisk sygdom, hvor nerver i hjernen degenererer og forværres. Sygdommen er progressiv, idet symptomerne kommer snigende, men konstant bliver mere invaliderende med tiden. Sygdommen er årsag til 60-70 % af tilfældene af demens.
Patienter med Alzheimers sygdom har vanskeligheder med at huske nylige begivenheder, fordi de taber korttidshukommelsen. Når tilstanden forværres, opleves ofte problemer med sproget, desorientering, humørsvingninger, tab af motivation, manglende egenomsorg og adfærdsmæssige problemer, og patienter begynder at trække sig tilbage fra familie, venner og resten af samfundet. Efterhånden begynder kropsfunktioner at gå tabt, hvilket i sidste ende fører til døden. Selv om hastigheden af sygdomsprogressionen kan variere, er den gennemsnitlige levealder efter diagnosen 7 til 9 år.
Alle disse symptomer opstår bl.a. pga. de degenerative forandringer af nerverne i hjernen. Mange nerveceller dør og patienterne taber en masse væv i hjernen, så den skrumper. Vævstabet påvirker næsten alle hjernens funktoner negativt. Det er specielt hippocampus (hjerneområde ansvarligt for bl.a. indlæring og hukommelse), som rammes hårdt. Udover færre nerveceller ses også såkaldte plaques, som er klumper af proteinfragmenter, kaldet beta-amyloid, der ligger mellem de resterende nerveceller. Disse plaques mistænkes for at kunne hæmme signalerne mellem nerveceller samt at aktivere immunforsvaret således, at et inflammatorisk respons aktiveres, og døde celler fortæres. Derudover ses såkaldte tangles, som dannes af kollapsede snoede proteiner, kaldet tau. Forskere er ikke sikre på, hvad der forårsager nervecellernes død, men disse plaques og tangles er under stærk mistanke.
Forskere har i mange årtier forsøgt at finde et middel til forebyggelse eller behandling af Alzheimers dog uden den helt store succes. Fra 2002 til 2012 blev der udført 413 kliniske forsøg verden over for at undersøge sikkerheden og effektiviteten af 244 forskellige stoffer mod Alzheimers. Kun ét enkelt virksomt stof kom ud som et færdigt lægemiddel efter alle disse kliniske forsøg. Dette stof kan blot give kortvarig lindring af Alzheimers-relaterede symptomer.
Et nyt studie foretaget af forskere fra USA og Australien testede en vaccine med antistoffer, der blandt andet indeholder Tau og Beta-amyloid i hjernen på mus med Alzheimers. Vaccinen viste sig at være effektiv, veltolereret og uden bivirkninger i mus. Vaccinen viste sig også målrettet at kunne binde proteiner hos patienter med Alzheimers. Denne undersøgelse tyder ifølge forskerne på, at de er i stand til at immunisere patienter i de tidlige stadier af Alzheimers sygdom eller måske endda raske mennesker med risiko for Alzheimers ved hjælp af vores anti-amyloid-beta-vaccine. Hvis sygdommen er fremskreden, kan vacciner med en anden anti-tau-profil anvendes til at øge effektiviteten af behandlingen.
Forskerne skal nu i gang med at lave prækliniske forsøg af vaccinen for at undersøge dens sikkerhed og giftige effekter. Dette er grundlag, som kræves for at kunne få godkendt et virksomt lægemiddel af FDA (den amerikanske sundhedsmyndighed) i deres program for tests af ny medicin før kliniske tests kan påbegyndes. Hvis vaccinen fortsætter med at vise succes i disse prækliniske forsøg, mener forskerne, at de vil kunne teste vaccinen på mennesker med høj risiko for Alzheimers eller på patienter i de tidlige stadier af sygdommen inden for de næste 3-5 år.
Forhåbentligt har forskerne bag disse undersøgelser ret, så vi i den nærmeste fremtid måske kan få et middel, der potentielt kan forebygge Alzheimers sygdom. Det vil forhåbentlig også være muligt at behandle tidlige stadier af sygdommen, hvormed antallet af demente vil reduceres væsentligt, da Alzheimers er den største årsag til demens i verden.
Kilder:
1. http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/alzheimer.htm
2. http://www.medicalnewstoday.com/articles/311731.php
