Virker savpalme mod forstørret prostata?

Virker savpalme mod forstørret prostata?

Har du også hørt at savpalmetilskud skulle hjælpe mod urinvejssymptomer hos mænd med forstørret prostata? Mange tager dette ekstrakt for at lindre vandladningsbesvær, men hvad siger forskningen egentlig om dette naturmiddel?

Forstørret prostata er et almindeligt problem hos mænd over 50 år og skyldes at blærehalskirtlen vokser sig større end hvad der anatomisk er plads til. Derfor vil mænd med forstørret prostata ofte have vandladningsproblemer, da den forstørrede kirtel afklemmer urinrøret, som passerer gennem kirtlen. Denne tilstand er også kendt som Benign Prostate Enlargment (BPE), da forstørrelsen af kirtlen er godartet og derfor ikke er forbundet med kræft.

Der findes flere forskellige måder at behandle denne tilstand. Én indgangsvinkel er via naturmedicin. Der sælges flere forskellige typer af naturpræparater, som angiveligt skulle kunne lindre symptomer forbundet med en forstørret prostata. Blandt de mest populære er plantebaserede lægemidler lavet på savpalmefrugten, hvor pillerne indeholder ekstrakt fra en art af dværgpalmetræer, der gror i det sydøstlige USA.

 

Tidlig forskning taler for en positiv virkning

Savpalmetilskud har været populært i flere år. I 2002 kunne en undersøgelse af resultater fra 21 studier vise fordele ved savpalme-ekstrakt. Her viste det sig at mænd, som tog dette præparat, skulle op for at tisse færre gange om natten og generelt oplevede færre symptomer end mænd, som ikke tog kosttilskuddet. Det skal dog nævnes, at flere af disse studier testede metoden på små populationer og at denne, til vurdering af symptomlindring, var mindre videnskabelig anlagt end ønsket, for at sikre troværdige resultater. Ikke desto mindre var konklusionen af studierne at savpalmeekstrakt virkede positivt.

 

Hvad siger nyere forskning?

Det viste sig dog senere i studier med større populationer og bedre metoder, at denne virkning ikke syntes at være så lovende. I 2006 kunne et sådant studie rapportere at savpalme-ekstrakt ikke havde nogen virkning på urinvejssymptomer hos mænd med forstørret prostata. I 2011 viste et andet studie endnu dårligere resultater af forsøg med savpalme-ekstrakt, idet forskerne ikke så nogen ændring i BPE-symptomer da de sammenlignede mænd, der tog placebo med mænd på savpalme-ekstrakt over en periode på hele 72 uger, hvor de undervejs forøgede dosis til det tredobbelte af normal daglig dosis.

Et andet studie fra 2011 kunne dog rapportere det modsatte; de fandt at man hos mænd, der tog kosttilskuddet kunne observere en reduceret størrelse af kirtlen, mindre betændelsestilstand i kirtlen og ingen negativ påvirkning af mandligt kønshormon. Denne virkning bygger muligvis på savpalmens evne til at hæmme hormonerne østrogen og androgener hos mænd, hvilket er substanser, der stiger i blodet med alderen hos mænd og stimulerer vækst af prostata. Endelig viste et stort studie fra 2012, at der var ingen effekt på selvrapporterede symptomer af ekstraktet sammenlignet med placebo.

Men trods disse forskningsresultater sælges kosttilskuddet stadig i flere helsekostbutikker og flere mænd rapporterer, at det virker for dem. Om det rent faktisk er pillerne, eller om det er selve placeboeffekten, der spiller en rolle, er diskutabelt, men hvis det lindrer deres symptomer og ikke giver bivirkninger, så er den underliggende forklaring måske ligegyldig, så længe det virker.

 

Kilder:

1) http://secure.healthafter50.com/alerts/enlarged_prostate/Saw-Palmetto-for-BPE_6491-1.html

2) http://sund-forskning.dk/artikler/ny-forskning-savpalme-ekstrakt-virker-paa-prostataforstoerrelse-uden-paavirke-de-mandlige-koens/

3) https://pro.medicin.dk/Specielleemner/Emner/315540

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 65.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil