WHO: Støj er næststørste miljømæssige sundhedsrisiko

WHO: Støj er næststørste miljømæssige sundhedsrisiko

I Vesteuropa estimerer WHO, at der årligt går 1.6 millioner raske år tabt som konsekvens af for høje støjniveauer fra trafikken. De peger på, at støj er den næststørste miljømæssige årsag til dødsfald i EU, kun overgået af luftforurening.

Støj har negative effekter på adskillige sundhedsparametre, og er afgørende for den generelle sundhed. Mennesker bliver udsat for støj flere forskellige steder lige fra trafikstøj til fitnesscentre med høj musik, flytrafik, togtrafik, vindmøller, hyppig brug af høretelefoner med høj lydstyrke og byggeri. 

Ifølge WHO går der årligt 1.6 millioner raske år tabt på grund af støjeksponering. Det indebærer både mennesker, der dør for tidligt, men også mennesker, som går fra at være raske til at leve en invalideret tilværelse med følgeskader fra støj.

 

Støj kan lede til alvorlige konsekvenser

Konsekvenserne af at blive udsat for støj varierer meget. De mest oplagte følger af støjeksponering er hørenedsættelse og tinnitus. Derudover risikerer man også at få forhøjede stressniveauer i kroppen, hvis man bliver eksponeret for høje støjniveauer over længere tid. Højt stressniveau leder så videre til andre adskillige både fysiske og mentale konsekvenser for helbredet.

WHO peger på, at støj er forbundet med overvægt, og at selv små stigninger i støjeksponering leder til højere risiko for blodpropper. Derfor kan der måske være grund til at overveje, hvorvidt soveværelset skal ligge ud mod togbanen, eller i den anden ende af huset, hvor der ikke kommer støj ind ad vinduet. 

For selvom man måske ikke lægger mærke til det eller vågner af det, så er støj i løbet af natten også ødelæggende for søvn. En sund søvnrytme er vigtige for mange parametre, og hvis vi er udsat for støj i løbet af natten, kan søvnen blive urolig.

 

Masser af handling, men få resultater 

EU har forsøgt at bekæmpe problemet i mange år. Allerede i 1993 lancerede man en handlingsplan, der skulle sikre, at ingen europæere måtte leve under støjniveauer, der var skadelige for deres helbred. 26 år efter konkluderer WHO, at 100 millioner europæere lever under netop disse forhold, hvilket svarer til en femtedel, så arbejdet er ikke færdiggjort endnu.

I 2010 adspurgte WHO knap 30.000 europæere omkring deres oplevelser med støj. Otte ud af ti gav udtryk for, at de troede, de blev udsat for støj, som var helbredsskadelig. Resultatet viste også, at 15 procent af de adspurgte havde støj på deres top fem over miljørisici, de var mest bekymrede over.

WHO peger også på, at det kun er luftforurening, som overgår støj, når det kommer til miljømæssige påvirkninger af helbredet. 

 

Trafiksikkerhed står måske i vejen for støjnedsættelse fra biler

Den øgede fokus på klima og miljø har gjort, at der er kommet stigende interesse for at skifte sin støjende benzin- eller dieselbil ud med en elbil. 

Det vil gøre en stor forskel for støjniveauet, specielt i storbyerne, da de ikke støjer nær så meget som de fossildrevne køretøjer. Rådet for Sikker Trafik peger på, at det kan være risikabelt, da folk ikke er opmærksomme på, at der kommer en bil, når de ikke kan høre den.

Derfor har EU også besluttet, at der pr. 1. juli 2019 skal være indbygget et system, som sikrer, at elbilerne udstøder en ”falsk” motorlyd på 56 decibel, når de kører over 20 km/t, hvilket har mødt nogen kritik. 

Nogle undersøgelser peger på, at mennesker allerede er udsat for skader grundet støj ved støjniveauer på 55 decibel, så derfor er der en risiko for at hensynet til trafiksikkerheden går ud over risikoen for skader grundet støj.
 

Kilder

1. http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0008/383921/noise-guideline…

Seneste sundhedsnyheder

Alle sundhedsnyheder
Vent!
Det tager kun 2 minutter.
Vil du have muligheden for at deltage i forskningsforsøg?
Gratis og uforpligtende · mere end 30.000 medlemmer
Ja, tilmeld mig!
Måske senere
Sundhedspanel

Hjælp forskningen igennem Sundhedspanel

Danmarks Sundhedspanels formål er at fremme sundhed gennem forskning, og vi har derfor brug for din hjælp. Du kan hjælpe ved at tilmelde dig Danmarks Sundhedspanel, og dermed blive mulig forskningsdeltager. Du vil kun blive kontaktet, hvis din sundhedsprofil passer til et kommende forskningsprojekt.

Opret sundhedsprofil